De asiatiske aktiemarkeder er vendt rundt tirsdag morgen med voldsom kraft. En stærk negativ start har op ad dagen forvandlet sig til markante stigninger med en spektakulær vending i det brede japanske Topix indeks på mere end 5 pct.
Stigningerne kommer i kølvandet af en stabilisering af den amerikanske statsobligationsrenter på et lidt højere niveau på markedet i Tokyo i forhold til ved lukketid i New Youk, samt en vending i de amerikanske aktiefutures, der har klippet mere end en tredjedel af mandagens store tab, i takt med stigende spekulationer om koordineret stimulus fra de globale centralbanker og regeringer.
"Snakken om koordineret finanspolitisk og monetær støtte bliver højere," siger seniorstrateg Rodrigo Catril fra National Australia Bank i Sydney.
Mandag lovede USA's præsident Donald Trump "store" skridt til at støtte økonomien, og tirsdag siger Japans premierminister, Shinzo Abe, at hans regering vil arbejde tæt sammen med Bank of Japan for at stabilisere markederne.
MSCI's bredeste indeks over Asien-Stillehavet uden for Japan stiger over 1 pct.
I Tokyo giver en 2 pct. stor svækkelse af yen anledning til en markant vending aktiemarkedet.
Nikkei 225-indekset stiger 0,3 pct. efter et fald på over 4 pct. fra start, og det bredere Topix-indeks øger 0,8 pct. efter indledende drop på 4,5 pct.
De kinesiske aktieinvestorer på fastlandet holder sig ikke tilbage. Shanghai Composite stiger 0,6 pct., og CSI 300-indekset ligger med et plus på under 1,0 pct.
Hongkongs Hang Seng-indeks er samtidig positivt med 1,8 pct.
Futures for de store amerikanske aktieindeks indikerer ved sekstiden stigninger på 2,9-3,4 pct.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | +0,3 |
| Topix | +0,8 |
| Hongkongs Hang Seng | +1,8 |
| China Shanghai Composite | +0,6 |
| China CSI 300 | +1,0 |
| Taiwan Taiex | -0,1 |
| Sydkoreas Kospi | +0,3 |
| Indiens BSE Sensex | Lukket |
| Singapores STI | +1,6 |
| Sydney ASX 200 | +3,1 |
Indeksværdi klokken 5.35.
/ritzau/FINANS