Aktier og retten til at købe aktier i den virksomhed, som topchefer er ansat i, er en uheldig form for aflønning af ledere i danske virksomheder.
Det mener vismændene i Det Økonomiske Råd. Generelt er vismændene positive overfor, at topchefer får ekstra bonus oven i de tal, der står på lønseddelen, men aktier og retten til at købe dem i den virksomhed, de er ansat i, er en dårlig måde at give toplederne ekstra løn på. Det vil kunne give anledning til, at topchefen ser mere kortsigtet på virksomheden og spekulere i aktiestigninger for at score en højere løn fremfor at se på, hvad der på længere sigt er sundest for virksomheden, mener vismændene. Den form for aflønning af topchefer er en trend fra USA, som ventes at ville brede sig til Danmark.
- Der er ingen grund til, at lederne skal forgyldes, fordi aktiemarkedet bugner. En leders præstationer skulle gerne kunne måles på det, hvor han gør en forskel, siger professor Peter Birch Sørensen fra Det Økonomiske Råd.
Det synspunkt bakkes op af dr. merc. i medarbejderaktier ved Handelshøjskolen i Århus, Erik Maaløe.
- Det vil være ganske urimeligt, fordi lederen derved lokkes til overvejende at varetage ejernes interesser og måske ikke i så høj grad medarbejdernes. Og det er et problem i dag, hvor flere og flere virksomheder ejes af fjerne aktionærer, som ikke har selv har en rod eller daglig kontakt med hverken firma, medarbejdere eller det lokalområde, hvor den er placeret, siger Erik Maaløe til Ritzau.