For en sjælden gangs skyld giver C20-indekset i København baghjul til de øvrige europæiske indeks. Forklaringen er, at indekstunge Novo Nordisk og Vestas ligger i front.
C20-indekset stiger ved 13-tiden 0,8 pct. til niveau 337,25.
Novo Nordisk faldt mandag 1,9 pct. på fornyet usikkerhed om lægemiddelklassen GLP-1-analoger, som Novos Victoza, der afventer godkendelse i USA, tilhører, men tirsdag går det den anden vej med et plus på 1,6 pct. til kurs 337.
"Novo Nordisk kommer tilbage i dag, og det er med til at løfte C20-indekset i et pænt plus i forhold til det øvrige Europa. Tiden går, og vi har endnu ikke hørt noget om Victoza i USA, men det kan man også lægge den positive vinkel på, at GLP-1-klassen kan være i problemer, hvilket kan bringe brugere til insulinprodukter, hvor Novo står stærkt," siger aktiehandler i Jyske Bank, Martin Munk, til nyhedsbureauet Direkt og tilføjer:
"Vores købsanbefaling på Novo Nordisk er ikke baseret på en godkendelse af Victoza i USA, som vi vurderer, har en værdi på godt 20 kr. per aktie."
Endnu bedre går det dog for Vestas, som stiger 2,0 pct. til kurs 310,25 efter skriverier om, at vindmølleproducenten skulle være tæt på en ordre fra portugisiske Martifer Group i Brasilien på 218 MW.
"Der er lidt snak om ordrer til Vestas, og det er traditionelt en god ordreperiode for Vestas, så der kan sagtens komme flere de kommende dage," fortæller Martin Munk.
Ordren i Brasilien er dog på ingen måde i hus endnu, da Martifer oplyser til nyhedsbureauet Direkt, at også indiske Suzlon Energy er inde i billedet - og inderne virker umiddelbart til at have et forspring i kapløbet om ordren.
"Vi har endnu ikke besluttet os, men vil anvende møller fra enten Vestas eller Suzlon. Det er nok mest sandsynligt, at det bliver Suzlon," siger Sónia Baldeira fra Martifer Groups investor relations til nyhedsbureauet Direkt.
Carlsberg er også kørende godt trods medieskriverier om svagt ølsalg i Danmark og problemer med at få Valby-grunden solgt.
"Der er lidt fokus på Carlsberg på grund af Valby-grunden, som er svær at sælge, men for hver milliard grunden falder i værdi, er det kun 6,5 kr. per aktie, så det skal ikke overdrives. For Carlsberg-aktien er det alfa-omega, hvad der sker i Rusland," siger aktiehandleren med reference til, at Rusland har indført en minimumspris på vodka, som kan gavne salget af øl.
Carlsberg stiger 1,2 pct. til kurs 387,5.
Martin Munk fortæller desuden, at aktiviteten overordnet er meget lav, også i forhold til normalt mellem jul og nytår. I næste uge ventes det nye år dog at medføre en markant stigning i aktiviteten.
Nyhedsbureauet Direkt