Air Berlins exit fra rutekortet koster Københavns Lufthavn flytrafik og penge. Faldet i antallet af afgange ventes dog kun at være kortvarigt."Det vil betyde et kortere dyk i udbuddet af sæder. Luftfartsselskaberne deler året i vinter- og sommerprogrammer, og Air Berlin stopper her i København, når vinterprogrammet starter 26. oktober. Eurowings erstatter dog ruterne til Berlin og Düsseldorf fra 15. januar," forklarer ruteudviklingschef Morten Mortensen.