ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Afgift knuser salget af cider

Tre kr. mere pr. dåse kan mærkes. Afgiftsstigningen på cider har fået salget til at falde med 17-20 pct. i august, viser de seneste tal fra analyseinstituttet ACNielsen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

I forhold til priserne ved den dansk-tyske grænse er der nu markant forskel. En kasse med Somersby koster hos Fleggaard i grænsebutikkerne stadigvæk 100 kr., mens den i denne uge i Brugsen er på tilbud til omregnet 320 kr. plus pant for 24 stk. Før afgiftsstigningen ville prisen i Danmark have været 248 kr. for 24 stk.

"Vi satte priserne op med det samme fra den 1. august, og vi har oplevet et fald i salget af cider på omkring 20 pct. Kategorien får heller ikke nær så meget hyldeplads længere som før afgiftsstigningen," siger kategorichef Kenn Thomsen fra Coop Danmark.

"Vi tror, at en stor del af salget flytter til grænsen. Derfor vil vi i de kommende måneder være mere aktive med markedsføring der. Samtidig viser tallene, at ølsalget er faldet med 8 pct. i august, så det har ikke flyttet sig til den kategori. Prisen på fire Somersby-cider svinger mellem 40 og 50 kr., og det kan de unge indimellem få en flaske vodka for, så vi tror, at salget er skiftet til hård spiritus i stedet," siger marketingchef Kirsten Ægidius fra Carlsberg Danmark til Jyllands-Posten.

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis