ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Afgående topboss kommer i fold hos Goldman Sachs-selskab

Topchefen i Danmarks største kødkoncern, Danish Crown, Kjeld Johannesen skal være ny formand i nichevirksomheden  Hamlet Protein, som Goldman Sachs og kapitalfonden Altor i år har overtaget fra kapitalfonden Polaris.

Kjeld Johannesen fratræder til april efter 27 år i spidsen for andelsselskabet Danish Crown, som i hans tid er kommet blandt verdens største kød-virksomheder. 

Altor er mest kendt som kapitalfonden, der nåede at få  OW Bunker børsnoteret inden selskabet faldt fra hinanden, mens Goldman Sachs bl. a. blev kendt i Danmark,  da giganten købte aktier af den danske stat og kom med som investor i Dong.

De nye ejere af Hamlet Protein, der leverer ingredienser til bl. a. smågrisefoder, ser store muligheder for at løfte virksomheden til det næste niveau som en global leder i sin niche, og i følge adm. direktør i Hamlet Protein Søren Munch har Kjeld Johannesen lige præcis den rette erfaring og de kompetencer, der skal til.

”Kjeld Johannesen kommer med en meget værdifuld kombination af dansk know-how og en global
tankegang. Med hans stærke fokus på internationalisering, har han opbygget en af Europas ledende
fødevarevirksomheder,” siger Søren Munch.

”Hamlet Protein har bevist, atselskabet har en vigtig rolle at spille i den internationale
kødfremstillingsindustri.  Fra at have fulgt virksomheden fra sidelinjen igennem årene, bliver det nu en spændende udfordring for mig at tage del i virksomhedens fremtidige vækst og udvikling,”  siger Kjeld Johannesen.

Hamlet Protein med hovedsæde i Horsens omsatte i fjor for tæt ved 550 mio. kr., og ejerne har naturligvis planer om kraftig fremtidig vækst. Transaktionen, der gjorde Goldman Sachs Merchant Banking Division og Altor Fund IV til nye hovedaktionærer blev godkendt af konkurrencemyndighederne i september. 

Kjeld Johannesen er i forvejen medlem af bestyrelsen for Spar Nord, hvor han er udset til at blive ny formand, og for det børsnoterede industrikonglomerat Schouw & Co.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis