Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) er klar til at indføre et helt nyt register over ejerne af de danske virksomheder. Denne gang er det selskabernes ultimative ejere og ikke blot det første led i pyramiden, der skal registreres.
Men et sådant register kan føre til en ny stråmandsfidus, hvor de reelle ejere gemmer sig bag en stråmandsejer, advarer Anne Birgitte Gammeljord, der er partner hos Gorrissen Federspiel.
Det er en udfordring, de danske myndigheder skal tænke over, hvis det nye register over ultimative ejere reelt skal fungere. For ligesom der findes købedirektører, kan man ifølge Anne Birgitte Gammeljord også forestille sig købe-ejere.
“Folk, der er meget interesseret i at omgå reglerne, kan jo sætte gud og hver mand ind, som ejer. Når man kan have købedirektører, kan man jo også have købe-ejere,” siger Anne Birgitte Gammeljord.
Al magt til stråmanden
Hun står i spidsen for de europæiske advokatorganisationers arbejdsgruppe til bekæmpelse af hvidvask og er dermed godt inde i materien i det kommende fjerde hvidvask-direktiv fra EU, som den kommende danske lovgivning skal bygge videre på.
Ifølge hende er det et lovgivningsspørgsmål at sikre, at dem, der står som ejere, også rent faktisk er de reelle ejere.
“Man bør på én eller anden måde sikre, at de, der registreres som ejere, også juridisk behandles som ejere. Det kunne være interessant at vide, om myndighederne har tænkt så langt - for dér har direktivet ikke lagt op til nogen konkrete løsninger,” siger Anne Birgitte Gammeljord.
En måde man kan undgå nye stråmænd som ultimative ejere er ifølge hende at give stråmændene egentlige rettigheder. Det vil gøre det mere risikabelt for en person at bruge en stråmand, der reelt har mulighed for at overtage virksomheden og løbe med pengene.
“Hvis det er formodningen, at en stråmand reelt betragtes som ejer, medmindre det modsatte kan bevises, så skal den, der anvender stråmandskonstruktionen, godt nok stole meget på vedkommende for at turde gå den vej,” siger Gammeljord – der som eksempel nævner, at tingbogen allerede fungerer på den måde.
Dansk fortolkning afgørende
Den britiske topchef for den globale organisation Tax Justice Network, John Christensen, mener også, det er afgørende, hvordan de danske politikere vælger at implementere det kommende fjerde hvidvaskdirektiv fra EU.
”Husk på, at dette EU-direktiv er soft law, så det afgørende bliver, hvordan Danmark vælger at implementere direktivet i dansk lov,” siger John Christensen til Børsen.
Umiddelbart lægger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) ikke op til, at oplysningerne i det kommende ejerregister over ultimative ejere skal være tilgængelige for andre end myndighederne.
Lille prop til stort hul
Det møder kritik fra politik- og kampagnechef i udviklingsorganisationen IBIS, Lars Koch.
Han mener, det er afgørende, at det nye register bliver offentligt tilgængeligt og ikke blot søgbart for myndigheder.
”Danmark har i dag sat en lille prop i et meget stort hul. Det er godt. Det er dog helt afgørende, at registret og de ultimative ejere af selskaberne bliver offentligt tilgængeligt. Samfundet har ret til at vide, hvem der står bag selskaberne. Alle erfaringer viser, at gennemsigtighed er det vigtigste middel mod svindel,” siger Lars Koch
Men et sådant register kan føre til en ny stråmandsfidus, hvor de reelle ejere gemmer sig bag en stråmandsejer, advarer Anne Birgitte Gammeljord, der er partner hos Gorrissen Federspiel.
Det er en udfordring, de danske myndigheder skal tænke over, hvis det nye register over ultimative ejere reelt skal fungere. For ligesom der findes købedirektører, kan man ifølge Anne Birgitte Gammeljord også forestille sig købe-ejere.
“Folk, der er meget interesseret i at omgå reglerne, kan jo sætte gud og hver mand ind, som ejer. Når man kan have købedirektører, kan man jo også have købe-ejere,” siger Anne Birgitte Gammeljord.
Al magt til stråmanden
Hun står i spidsen for de europæiske advokatorganisationers arbejdsgruppe til bekæmpelse af hvidvask og er dermed godt inde i materien i det kommende fjerde hvidvask-direktiv fra EU, som den kommende danske lovgivning skal bygge videre på.
Ifølge hende er det et lovgivningsspørgsmål at sikre, at dem, der står som ejere, også rent faktisk er de reelle ejere.
“Man bør på én eller anden måde sikre, at de, der registreres som ejere, også juridisk behandles som ejere. Det kunne være interessant at vide, om myndighederne har tænkt så langt - for dér har direktivet ikke lagt op til nogen konkrete løsninger,” siger Anne Birgitte Gammeljord.
En måde man kan undgå nye stråmænd som ultimative ejere er ifølge hende at give stråmændene egentlige rettigheder. Det vil gøre det mere risikabelt for en person at bruge en stråmand, der reelt har mulighed for at overtage virksomheden og løbe med pengene.
“Hvis det er formodningen, at en stråmand reelt betragtes som ejer, medmindre det modsatte kan bevises, så skal den, der anvender stråmandskonstruktionen, godt nok stole meget på vedkommende for at turde gå den vej,” siger Gammeljord – der som eksempel nævner, at tingbogen allerede fungerer på den måde.
Dansk fortolkning afgørende
Den britiske topchef for den globale organisation Tax Justice Network, John Christensen, mener også, det er afgørende, hvordan de danske politikere vælger at implementere det kommende fjerde hvidvaskdirektiv fra EU.
”Husk på, at dette EU-direktiv er soft law, så det afgørende bliver, hvordan Danmark vælger at implementere direktivet i dansk lov,” siger John Christensen til Børsen.
Umiddelbart lægger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) ikke op til, at oplysningerne i det kommende ejerregister over ultimative ejere skal være tilgængelige for andre end myndighederne.
Lille prop til stort hul
Det møder kritik fra politik- og kampagnechef i udviklingsorganisationen IBIS, Lars Koch.
Han mener, det er afgørende, at det nye register bliver offentligt tilgængeligt og ikke blot søgbart for myndigheder.
”Danmark har i dag sat en lille prop i et meget stort hul. Det er godt. Det er dog helt afgørende, at registret og de ultimative ejere af selskaberne bliver offentligt tilgængeligt. Samfundet har ret til at vide, hvem der står bag selskaberne. Alle erfaringer viser, at gennemsigtighed er det vigtigste middel mod svindel,” siger Lars Koch
