Med kun en håndfuld gengangere på scenen blev 13 digitale priser godt fordelt ved Danish Internet Award i Bremen Teater i København. Både Synoptik og McDonald’s blev Årets Digitale Markedsfører.
DIA er alt for smalt funderet. Sådan lød kritikken af sidste års internet award fra DDB-direktør Kim Jong Andersen, der blev taget på ordet af arrangøren, Danske Medier, og gjort til juryformand.
Han rystede posen og omtrent fordoblede antallet af kategorier fra 7 til 13.
Og da juryerne på tilsammen ca. 80 personer havde afgivet deres stemmer, havde de gjort ikke færre end 24 bureauer glade. Så mange blev hædret ved Danish Internet Award torsdag aften i et udsolgt Bremen Teater i København. Se hele vinderlisten nederst i artiklen.
Flest gevinster til McDonald's og Synoptik
Allerede ved shortlisten blev der talt om stor bredde i branchen, og denne bredde gjorde sig også gældende ved selve prisuddelingen, hvor kun to arbejder fik flere awards: Coinoffers fra McDonald's (DDB, OMD og Kiloo) vandt i Mobile og Integrated og Synoptik Online Synstjek (Electric//Rainmaker og Carat) vandt i Onsite og Retail.
Og disse to annoncører, McDonald's og Synoptik, fik begge titlen som Årets Digitale Markedsfører.
Da DDB samtidig også vandt med Jagten for Krak.dk i Medier, blev det aftenens mest belønnede kreative bureau.
”Jeg er fantastisk glad for, at det er lykkedes DDB at transformere sig til en digital forretning - for nøglekunder har vi skabt digitale platforme,” siger Kim Jong Andersen.
Udelukkende for signalet: Ærgrer det dig ikke en bette smule, at juryformandens bureau bliver Årets Digitale Bureau?
”Jeg er helt med på, hvad du mener - men jeg har ikke haft indflydelse på stemmerne, jeg har ikke engang stemt selv, og jurymedlemmerne stemte anonymt,” siger Kim Jong Andersen.
Aftenens største favorit fik intet med hjem
DDB lå godt til allerede ved offentliggørelsen af shortlisten, af kreative bureauer kun overgået af Hello Monday, der således måtte siges at være den største favorit ved DIA12. Hello Monday, der også topper shortlisten ved Creative Circle Award, i Digital-disciplinen, vandt sølv for Google i sidste sommers Cyber Lions i Cannes, men torsdag aften blev ingen af bureauets 8 DIA-shortlister konverteret til en award.
”Det er ærgerligt, at Hello Monday ikke får noget ud af de mange fine nomineringer, når nu de tegner en international profil. Det er et af de få danske bureauer, der vinder internationale priser for deres gode håndværk,” siger Kim Jong Andersen.
Bittersød eftersmag
En af vindernavnene rummer en bittersød eftersmag: Sepia lukkede i sidste måned efter i godt 20 år at have præget dialogverdenen og en overgang været det absolut mest prisvindende dialogbureau herhjemme. De senere år tørrede prishøsten imidlertid lidt ud, så det må siges at være et værdigt sortie, at bureauet fik en Danish Internet Award i Medie-kategorien for sin medvirken i Jagten for Krak.dk.
”Jeg vil gerne ønske alle prisvindere og nominerede tillykke. Jeg synes, at vi med DIA12 har sat barren endnu højere end tidligere. Jeg vil mene, at alle arbejder, som juryerne har fremhævet, kan begå sig internationalt,” siger Kim Jong Andersen.
Online, men ikke nødvendgvis digital
Ovenstående kunne lyde som begyndelsen på en skåltåle, men det er det ikke:
”Dette er imidlertid kun første skridt på rejsen, for i laget under short- og vinderlisten finder vi arbejder, der ganske vist ikke er dårligt håndværk, men som er udtryk for en oneshot-tankegang. Arbejder, der ikke er integreret i virksomhedens branding, og som ikke er tænkt ind i virksomhedens forretning. Selv i 2012 er virksomhederne måske nok online, men de er ikke nødvendigvis digitale,” siger Kim Jong Andersen.
Cool vært og inderlig speaker
Nikolaj Sonne, værten fra So Ein Ding på DR2, var cool vært for arrangementet, og selv om DIA12 er en fornyet pris, så var flere af de sædvanlige award-elementer fortsat at finde: Den kvindelige speaker, der 1) låner stemmeføringen fra en erotikmesse og 2) fejludtaler bureaunavne i ny&næ, samt juryens ødsle brug af adjektiver i sine motiveringer. På den måde var alt, som det skulle være.
Mobile
Coinoffers * McDonald's * DDB, OMD, Kiloo
Onsite
Synoptik Online synstjek * Synoptik * Electric//Rainmaker (Hjaltelin Stahl Gruppen), Carat
Sociale medier
LEGO 360° Social Media Integration 2011 * Lego Group * Lego Group
Telecom
The Amazing everyday documentary project * Nokia * Naked Communications, Spring/Summer, Bacon, Carat
Offentlige Sektorer og Organisationer
Byturen.com * Movia * Bocca, Noboby
Retail
Synoptik Online Synstjek * Synoptik * Electric//Rainmaker (Hjaltelin Stahl Gruppen), Carat
Financial services
Cockpit * Euroinvestor * Euroinvestor
Integrated

Design & Content
SAS: Streetview * SAS - Scandinavian Airlines * DialoguePeople / NetPeople, Mediacom
Automotive
Mazda 6 Åbent Hus * Mazda Motor Danmark * Halbye Kaag JWT
Consumer Goods
Anthon Berg - The Generous Store * Anthon Berg * Robert/Boisen & Like-Minded, Gobsmack, Molamil, OMD
B2B
maerskfleet.com * Mærsk * LBi
Medier
Jagten * Eniro / krak.dk * DDB, Sepia, Relax We Are The Good Guys, Spoiled, Douglas Productions, MEC
DIA Future- en særskilt konkurrence for studerende:
BonAppetit * Julius Juul og Rie Soth Rasmussen, DMJX, KK2

DIA12 - vinderliste, kampagner
Kategori samt Kampagnenavn * annoncør * bureau