USA's 38. præsident, Gerald R. Ford, døde i nat, 93 år gammel. Republikaneren Ford var mest kendt for at følge efter den skandaleombruste Richard Nixon i 1974, og hans primære rolle blev arbejdet med at genskabe tilliden til præsidentembedet, der led voldsom skade oven på Watergate-sagen.
"For en nation der sukkede efter at blive helet, og for et embede, der trængte til en fast og rolig hånd, kom Gerald Ford til syne på det tidspunkt, der var mest brug for ham," lød det i dag fra USA’s nuværende præsident, George W. Bush i en mindetale for forgængeren.
Bushs vicepræsident, Dick Cheney, arbejdede i sin tidlige karriere tæt sammen med Ford, for hvem han fungerede som det amerikanske svar på en departementschef. Også Cheney var i dag gavmild i sin beskrivelse af Ford, der blev kaldt "en kær ven og mentor, som personificerede de bedste værdier i en stor generation: anstændighed, integritet og hengivenhed over for pligten," som den nuværende vicepræsident formulerede det ifølge nyhedsbureauet Bloomberg.
Gerald Ford sad knap en periode som amerikansk præsident. Han trådte som daværende vicepræsident til umiddelbart efter præsident Nixons afgang, efter den pinlige Watergate-skandale i august 1974, men blev allerede i 1977 afløst af demokraten Jimmy Carter.
Ford startede sin præsidentkarriere med at bekendtgøre, at "vores lange, nationale mareridt er overstået" med henvisning til afsløringen af Richard Nixons involvering i et indbrud i det demokratiske hovedkvarter i 1972 – en sag der kostede Nixon hans politiske karriere og skabte mistillid til hele det politiske system.
En måned efter sin tiltræden holdt Ford endnu en tale, hvori han tilgav Nixon dennes meddelagtighed i alle forbrydelser, han måtte have været en del af.