I en alder, hvor det ellers er kutyme for topchefer i finanssektoren at træde tilbage, kan Nationalbankdirektør Lars Rohde i dag fejre 60-års fødselsdag i starten af sin embedsperiode som formand for direktionen i Danmarks Nationalbank. Ikke dårligt for en 60-års fødselar at kunne gøre det som rollemodel for erhvervslivets top.Det er kun godt 13 måneder siden, at Lars Rohde overtog sit kontor i Havnegade med de store vinduer fra gulv til loft, hvorfra der fra Arne Jacobsens hus er en mageløs udsigt til arbejdsgiverne i Folketinget og i ministerierne i Slotsholmsgade, til Christian IV's børsbygning og Holmens Kirke. Kontoret kan han beholde ti år endnu.