"Högtryck" er en fagligt meget velfunderet bog skrevet af den svenske professor Hans Sjögren. Til dagligt underviser og forsker han i institutionel teori og virksomhedshistorie. Det mærker læseren meget hurtigt.
Alle de akademiske ting er på plads. Der er ikke noget, som er overladt til tilfældigheder. Det er med andre ord en veldokumenteret bog. Der har været fuld arkivadgang, og professoren har interviewet adskillige medlemmer i bestyrelsen i SAS og andre med tilknytningen til virksomheden.