ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

3: Forbruger-ombudsmand overreagerer

Forbrugerombudsmanden har i dag meldt mobilselskabet 3 til politiet for at have overtrådt markedsføringsloven. Men 3 Mobil kalder tilbuddet en fejl og reaktionen for overdreven.

Mangelfuld og vildledende prismarkedsføring kalder Forbrugerombudsmanden et tilbud på en mobiltelefon fra 3 af mærket HTC Magic til 799 kr. Tilbuddet blev på det sociale online-netværk Facebook ved få klik ændret til 3992 kr., og det strider imod markedsføringsloven.

I en reaktion på dagens politianmeldelse skriver 3, at tilbuddet, som udelukkende dækkede mobiltelefonens købspris, er "en fejl i 3's markedsføring", som efterfølgende blev rettet.

Skyde gråspurve med kanoner

Derfor ser mobilselskabet Forbrugerombudsmandens politianmeldelse som "at skyde gråspurve med kanoner".

Hvis kunden klikkede på reklamebanneret, blev personen ført ind på 3's hjemmeside, hvor den korrekte pris var opgivet, lyder forsvaret fra selskabets kommunikationschef, Stine Green Paulsen.

"Vi indrykker mange tusinde bannerannoncer hvert år. Vi har begået en fejl i en af dem, som vi beklager og retter efter henvendelse fra Forbrugerombudsmanden. Vi har naturligvis stor respekt for dansk lovgivning og herunder markedsføringsloven, men vi synes, det er et meget drastisk skridt at politianmelde virksomheden for en førstegangsforseelse som denne," siger Stine Green Paulsen.

Klar til at punge ud

3 er klar til at betale en eventuel bøde for markedsføringsfejlen, konstaterer hun.

Forbrugerombudsmandens anke ligger i, at tilbuddet på telefonen ikke oplyste om en yderligere obligatorisk bindingsperiode på et halvt år med minimumsforbrug på i alt 3193 kr.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis