I morgen præsenterer regeringen den længe ventede 2020-plan. Den helt store udfordring består fortsat i at finde politisk opbakning til en afskaffelse af efterlønnen. Når forhandlingerne for alvor kommer i gang, så virker det mest sandsynligt, at regeringen bliver nødt til at indgå et større kompromis.
Alligevel har regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen ikke grund til at være specielt bekymret.
”I hovedtræk har han en aftale på plads med Dansk Folkeparti. For hvis han ikke havde det, så ville Pia Kjærsgaard ikke have gået rundt med sin hund ude i haven i går, og Lars Løkke ville ikke have holdt fri. Så ville de have siddet til forhandlinger i Statsministeriet eller Finansministeriet,” vurderer politisk kommentator Hans Engell.
Udover efterlønnen indikerer alt, at 2020-planens væsentligste elementer bliver en fortsat nulvækst i de offentlige budgetter i både 2012 og 2013. Samtidig skal der investeres 100 mia. kr. i infrastrukturen og yderligere 41 mia. kr. i sygehusene.
Regeringens 2020-plan vil medføre stabilitet i det offentlige budget, men tilbage står stadig det store spørgsmål om, hvordan man i de kommende år vil få sat gang i væksthjulene igen.
Større valgmuligheder
Med den formodede aftale med Dansk Folkeparti, har Lars Løkke Rasmussen langt større mulighed for selv at vælge, hvornår valget skal være. Uden et forlig havde han ifølge Hans Engell været nødt til at udskrive valg nu. Det ville i så fald ske i en periode, hvor meningsmålingerne trods alt viser fremgang, men hvor det fortsat synes mere end svært at tælle til 90 mandater.
Siden Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale nævnte, at regeringen ønsker at afskaffe efterlønnen, har man haft svært ved at samle et politisk flertal. I begyndelsen sagde Dansk Folkeparti kategorisk nej til overhovedet at ville drøfte mulighederne for blot en regulering, men på det seneste er partiet blødt lidt op.
Anderledes forholder det sig hos De Radikale, som sammen med VK-regeringen anser det som en tvingende nødvendighed at få gjort noget ved efterlønnen.
”Hvis vi mente, at man kunne finde pengene uden at afskaffe efterlønnen, så havde vi jo foreslået noget andet. Jeg mener ikke, det er mig, der skal svare på det spørgsmål, fordi det er S og SF, der har bevisbyrden for det,” siger De Radikales næstformand Morten Østergaard.
S og SF raser
Med udsigten til, at De Radikale vil tage aktivt del i forhandlingerne med regeringen om en 2020-plan, er der igen lagt op til interne stridigheder oppositionen imellem. S og SF raser mod De Radikale, og finder det problematisk, at man støtter Helle Thorning-Schmidt som Danmarks kommende statsminister, men alligevel aktivt vælger at indgå i tætte forhandlinger med den regering, som man ønsker at afsætte.
De Radikale ser det imidlertid ikke som noget problem, for det har altid været deres politik at opnå indflydelse, når det har kunnet lade sig gøre.
”Det udspil, som S og SF kommer med i deres ’Fair Løsning’ løser problemet frem til 2015. Nu må de jo så demonstrere, hvordan de vil løse problemerne frem til 2020. Det kan jo være, det ender med, at de begynder at kigge på tilbagetrækningsalderen,” lyder det fra Morten Østergaard.
Mens De Radikale har været aktiv i den offentlige debat, så har Socialdemokratiet været mere tilbageholdende. Når partiet en sjælden gang imellem har ytret sig, så er det oftest sket via Morten Bødskov og Henrik Sass Larsen. Ifølge lektor i politisk kommunikation Rasmus Jønsson er Helle Thorning-Schmidts strategi den helt rigtige.
”Erfaringerne har jo vist Helle Thorning-Schmidt og hendes folk, at hvis de bare klapper i, så skal blå blok med deres interne stridigheder og ballade nok stå for underholdningen,” siger Rasmus Jønsson.
DF er hårdt ramt
Med regeringens vedvarende fokusering på en afskaffelse af efterlønnen har man indirekte været med til at trænge Dansk Folkeparti op i en krog. Ifølge Hans Engell har man sat Pia Kjærsgaard i en meget vanskelig position. Enten bliver Dansk Folkeparti nødt til at bakke op om tiltag, der vil forværre tingene for partiets egne vælgere, men alternativet med at vælte regeringen få måneder inden et valg, er trods alt værre.
Hvis regeringen skal have held med at få Dansk Folkeparti med til at reformere efterlønnen, så vil det med stor sandsynlighed kræve, at Dansk Folkeparti får en lang række andre krav opfyldt. Hvad det potentielt ender med at blive, vides endnu ikke. Faktum er dog, at det næste stykke tid vil byde på stor dramatik i dansk politik.
Det er endnu uvist, om regeringen samtidig med præsentationen af 2020-planen også vil lancere en vækstplan.
VK-regeringens 2020-plan præsenteres i morgen tirsdag den 12. april kl. 11.30 i Statsministeriet.
Alligevel har regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen ikke grund til at være specielt bekymret.
”I hovedtræk har han en aftale på plads med Dansk Folkeparti. For hvis han ikke havde det, så ville Pia Kjærsgaard ikke have gået rundt med sin hund ude i haven i går, og Lars Løkke ville ikke have holdt fri. Så ville de have siddet til forhandlinger i Statsministeriet eller Finansministeriet,” vurderer politisk kommentator Hans Engell.
Udover efterlønnen indikerer alt, at 2020-planens væsentligste elementer bliver en fortsat nulvækst i de offentlige budgetter i både 2012 og 2013. Samtidig skal der investeres 100 mia. kr. i infrastrukturen og yderligere 41 mia. kr. i sygehusene.
Regeringens 2020-plan vil medføre stabilitet i det offentlige budget, men tilbage står stadig det store spørgsmål om, hvordan man i de kommende år vil få sat gang i væksthjulene igen.
Større valgmuligheder
Med den formodede aftale med Dansk Folkeparti, har Lars Løkke Rasmussen langt større mulighed for selv at vælge, hvornår valget skal være. Uden et forlig havde han ifølge Hans Engell været nødt til at udskrive valg nu. Det ville i så fald ske i en periode, hvor meningsmålingerne trods alt viser fremgang, men hvor det fortsat synes mere end svært at tælle til 90 mandater.
Siden Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale nævnte, at regeringen ønsker at afskaffe efterlønnen, har man haft svært ved at samle et politisk flertal. I begyndelsen sagde Dansk Folkeparti kategorisk nej til overhovedet at ville drøfte mulighederne for blot en regulering, men på det seneste er partiet blødt lidt op.
Anderledes forholder det sig hos De Radikale, som sammen med VK-regeringen anser det som en tvingende nødvendighed at få gjort noget ved efterlønnen.
”Hvis vi mente, at man kunne finde pengene uden at afskaffe efterlønnen, så havde vi jo foreslået noget andet. Jeg mener ikke, det er mig, der skal svare på det spørgsmål, fordi det er S og SF, der har bevisbyrden for det,” siger De Radikales næstformand Morten Østergaard.
S og SF raser
Med udsigten til, at De Radikale vil tage aktivt del i forhandlingerne med regeringen om en 2020-plan, er der igen lagt op til interne stridigheder oppositionen imellem. S og SF raser mod De Radikale, og finder det problematisk, at man støtter Helle Thorning-Schmidt som Danmarks kommende statsminister, men alligevel aktivt vælger at indgå i tætte forhandlinger med den regering, som man ønsker at afsætte.
De Radikale ser det imidlertid ikke som noget problem, for det har altid været deres politik at opnå indflydelse, når det har kunnet lade sig gøre.
”Det udspil, som S og SF kommer med i deres ’Fair Løsning’ løser problemet frem til 2015. Nu må de jo så demonstrere, hvordan de vil løse problemerne frem til 2020. Det kan jo være, det ender med, at de begynder at kigge på tilbagetrækningsalderen,” lyder det fra Morten Østergaard.
Mens De Radikale har været aktiv i den offentlige debat, så har Socialdemokratiet været mere tilbageholdende. Når partiet en sjælden gang imellem har ytret sig, så er det oftest sket via Morten Bødskov og Henrik Sass Larsen. Ifølge lektor i politisk kommunikation Rasmus Jønsson er Helle Thorning-Schmidts strategi den helt rigtige.
”Erfaringerne har jo vist Helle Thorning-Schmidt og hendes folk, at hvis de bare klapper i, så skal blå blok med deres interne stridigheder og ballade nok stå for underholdningen,” siger Rasmus Jønsson.
DF er hårdt ramt
Med regeringens vedvarende fokusering på en afskaffelse af efterlønnen har man indirekte været med til at trænge Dansk Folkeparti op i en krog. Ifølge Hans Engell har man sat Pia Kjærsgaard i en meget vanskelig position. Enten bliver Dansk Folkeparti nødt til at bakke op om tiltag, der vil forværre tingene for partiets egne vælgere, men alternativet med at vælte regeringen få måneder inden et valg, er trods alt værre.
Hvis regeringen skal have held med at få Dansk Folkeparti med til at reformere efterlønnen, så vil det med stor sandsynlighed kræve, at Dansk Folkeparti får en lang række andre krav opfyldt. Hvad det potentielt ender med at blive, vides endnu ikke. Faktum er dog, at det næste stykke tid vil byde på stor dramatik i dansk politik.
Det er endnu uvist, om regeringen samtidig med præsentationen af 2020-planen også vil lancere en vækstplan.
VK-regeringens 2020-plan præsenteres i morgen tirsdag den 12. april kl. 11.30 i Statsministeriet.
