ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

2 mia tabt for evigt? Tilfældig bruger indefryser konti med populær kryptovaluta

En fejl i en computerkode har måske permanent indefrosset for omkring 2 mia. kr. af den næstmest værdifulde kryptovaluta, Ethereum. 

Penge
Massiv korrektion i nat: Ethereum i fald på 24 pct.
Det skriver det britiske tech-medie The Register og flere andre medier.

Virksomheden Parity, som driver en digital pung for valutaen, forsøgte at lukke et sikkerhedshul, som tidligere i år tillod tyveriet af digital valuta for millioner, men kom samtidig til at lave en ny fejl.

Den betød, at en bruger ved et tilfælde gjorde sig selv til medejer af en lang række konti, som ifølge The Register indeholdt Ethereum for 280 mio. dollar - eller godt 2 mia. kr.

I ren panik slettede brugeren sin digitale pung, og da den indeholdt nøglen til de berørte konti, er indholdet på dem nu blevet låst - også for deres oprindelige ejere.

Hele ideen med kryptovalutaer er, at de ikke bygger på tillid til en central aktør, men ubrydelig programmering. Så selvom Parity siger, at de analyserer situationen, er det tvivlsomt, om det er muligt at få fat i midlerne igen.

Over 1 pct. af markedsværdien

Den samlede markedsværdi af Ethereum er i skrivende stund omkring 185 mia. kr. Dermed ser over 1 pct. af kryptovalutaen nu ud til at være låst inde - måske for evigt.

Penge
To aktier rider højt på Bitcoin-bølgen: Stiger 1000 og 3000 pct
For stifteren af Parity må situationen være ekstra bitter. Han ejede nemlig for over 500 mio. kr. af de indelåste midler, skriver The Register.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis