Nationalbankens negative indlånsrenter betyder, at danske erhvervsvirksomheder gør, hvad de kan for at minimere deres indlån i bankerne, der i stadigt større omfang strammer skruen på indlånsrenterne over for kunderne.
Ifølge tal fra Nationalbanken betalte de danske virksomheder i marts godt 140 mio. kr., eller ca. 1,7 mia. kr. på årsbasis, for at have indlån i banken. Og det tal kan hurtigt blive større.
I Nordea skal erhvervskunder fremover betale en negativ rente på op til 1,25 pct. for at have penge stående i banken. Og banken kan tydeligt mærke, at virksomhederne tager flere værktøjer i brug for at minimere betalingen. Senest forhøjede Danske Bank deres negative renter for erhvervskunder til 1 pct., mens konkurrenten og næststørste spiller på det danske marked Nordea “topper” med en negativ rente på 1,25 pct. Samtidigt kan der aflæses i tal fra revisionshuset BDO, at virksomheders indestående hos Skattestyrelsen er blevet 16-doblet fra slutningen af 2019 til året efter, så den ved årsskiftet var på 49,2 mia. kr. Sidste år betalte de danske virksomheder 1,6 mia. kr. til banken i rente på indlånskonti.
“Vi har været i dialog med alle vores erhvervskunder med større indlån, og de har forståelse for, at vi er nødt til at lade vores omkostninger ved negative indlån reflektere i vores priser. Men vi ser også, at virksomhederne tager aktive tiltag, som kan reducere deres renteudgifter på indlånet,” siger Bjørn Bøje Jensen, der er erhvervskundechef for Nordea i Danmark.
“Specifikt ser vi, at virksomhederne ser på, om de kan reducere deres lån, ligesom vi ser virksomheder, der forlænger betalingsfristerne over for deres kunder og udnytter, at de ikke længere har et loft for, hvor meget de må indsætte på deres skattekonto, hvor der ikke er negative renter,” forklarer Bjørn Bøje Jensen.
“Vi ser det samme billede af, at virksomhederne sætter penge ind på deres skattekonto
Henning Boye Hansen, chefkonsulent og skatteekspert i BDO Danmark
Dermed gør erhvervsvirksomhederne det stik modsatte af, hvad de gjorde i kølvandet på den globale finanskrise, hvor mangel på likviditet og inddragelse af kreditter i bankerne betød, at virksomheder over en bred kam både forsøgte at kradse penge hurtigere ind fra kunderne og forsøgte at presse betalingsfrister fra leverandører længst muligt ud i fremtiden.
Nationalbankens tal viser, at de ikkefinansielle danske erhvervsvirksomheder i oktober 2013 havde 241 mia. kr. stående i bankerne. Det tal toppede i oktober sidste år med knap 399 mia. kr. og var i marts på knap 356 mia. kr.
“Specifikt ser vi, at virksomhederne ser på, om de kan reducere deres lån, ligesom vi ser virksomheder, der forlænger betalingsfristerne over for deres kunder
Bjørn Bøje Jensen, erhvervskundechef for Nordea i Danmark
Dermed er negative renter noget, som er begyndt at blive en mærkbar omkostning for mange virksomheder.
Revisionsvirksomheden BDO ser nogle af de samme tendenser:
“Vi ser det samme billede af, at virksomhederne sætter penge ind på deres skattekonto hos Skattestyrelsen, hvilket er fuldstændigt legalt,” forklarer Henning Boye Hansen, chefkonsulent og skatteekspert i BDO Danmark.
Ifølge en opgørelse foretaget af BDO, med tal fra Skattestyrelsen, var der ved udgangen af 2019 et skatteindestående på 2,9 mia. kr., mens indestående var 16-doblet ved udgangen af 2020 med 49,2 mia. kr.
Alle de penge, som virksomhederne sætter ind, er med henblik på at dække fremtidige skattebetalinger.
“Man skulle være en dårlig købmand som virksomhedsejer, hvis man ikke udnyttede den mulighed (med indbetaling til skat,red.), hvis man allerede betalte negativ rente i banken,” siger Henning Boye Hansen og understreger, at indbetalingerne til Skat ikke må virke som et alternativ til en bankkonto.
“Men derfra og til at sige, at man ikke skal gøre det, er en anden sag. Det ville da være dumt ikke at bruge de værktøjer, som staten sætter til rådighed,” fortsætter eksperten fra BDO, der understreger, at de har omtalt over for deres kunder, at kontoen ikke må misbruges.
Handelsbanken meddeler, at de kan se, at deres erhvervsindlån er faldet i løbet af marts. Men banken kan ikke se entydigt ud fra tallene, om det er, fordi virksomhederne har indbetalt ekstraordinært på deres skattekonti.
En virksomhed, der har en kreditsaldo på sin skattekonto, kan til enhver tid få udbetalt beløbet helt eller delvist ved at sænke det valgte loft for udbetaling. Udbetaling sker normalt inden for fem dage.
