Vestager: Panama-afsløring er nok kun toppen af isbjerget

322363_16_9_large_654.jpg
Finans
Eksklusivt for kunder
04. apr 2016 KL.11:56
Den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager er overrasket over omfanget af sagen om skattely på Panama, som en række medier har afsløret med baggrund i lækkede papirer fra et advokatfirma ved navn Mossack Fonseca i skattely-landet Panama.

Ca. 100 medier har været involveret i arbejdet med at grave oplysninger ud af lækagen, der bl.a. trækker tråde til Nordea, Ruslands præsident, Vladimir Putin, og flere nuværende og tidligere stats- og regeringschefer.

Størrelsesordenen af skatteunddragelsen og skattetænkning er den egentlige nyhed, mener Margrethe Vestager, der bl.a. har ansvaret for at slå ned på EU-lande og virksomheder, der får ulovlige skattefordele.

"Jeg tænkte, at det vidste jeg godt, men hold da op, hvor har det et gigantisk omfang. Og min næste tanke var, at den nok kun er toppen af isbjerget. Fordi der må være andre virksomheder, der rådgiver om, hvordan man laver offshore-selskaber. Så der er noget at komme efter, og det er meget motiverende til at arbejde med skat og hvordan skat skal betales, og hvordan myndigheder samarbejder om, hvordan skat bliver betalt," siger Margrethe Vestager.

Tusindvis af dokumenter

Vestagers medarbejdere er i forvejen i gang med at kigge på bl.a. Apples skatteforhold i Europa - og konkurrencekommissæren har tidligere stanget millionregninger ud til bl.a. Starbucks og Fiat, fordi de havde fået ulovligt fordelagtige skatteforhold i Holland og Luxembourg.

Finans
Skal dine medarbejdere nu til at sidde og kigge alle de her 2,6 terabyte i gennem for at se, om der er noget at give sig i kast med?

"Umiddelbart vil jeg ikke tro det. For det vi ser efter er, om medlemslande i EU har givet specifikke fordele til enkeltvirksomheder eller grupper af virksomheder. Og sådan som jeg har læst det indtil videre, så handler det her meget om, hvordan enkeltvirksomheder eller personer selv har arrangeret sig."

"Det er ikke så meget, hvordan europæiske medlemslande har bidraget til, sørget for eller understøttet, at virksomheder kunne skatteplanlægge – og i noget omfang meget aggressivt skatteplanlægge. Så det er anderledes, men det bærer ved til hele den samme diskussion om, hvis du er borger eller virksomhed, skulle du så ikke betale det samme i skat som de andre borgere eller virksomheder."

"Så for mig er det ikke så meget politik eller den moralske hest, det er mere ligefremt. Prøv at høre her: Der er virkelig mange mennesker og virksomheder, som bare betaler deres skat. Hvis alle gjorde det samme, kunne det være, vi kunne betale lidt mindre i skat eller vi kunne få lidt mere ud af det," siger Margrethe Vestager.

Vil lave international sort liste

Politik
Hvad kan man gøre ved det, hvis det her er lovligt, det virksomhederne osv. har gjort?

" Hvis man synes, det er forkert – og noget af det tror jeg godt, at jeg og andre kunne samle sammen til at synes er forkert, så må man jo lovgive mod det. Og det som, der sker internationalt er jo, at vi arbejder på at lave en fælles sortliste."

"For forskellige retshåndhævelseområder har jo haft forskellige lister, hvor man har sagt, at hvis du har din skat her, så skal du være opmærksom på, at det kan give dig nogle problemer. Men så længe, der ikke er nogen fællesmængde, så er det svært at blive enige om, hvad vi skal gøre ved det." 

"Jeg tror, det er vigtigt at have de her skridt, der handler om: Åbenhed om, hvad der foregår, enighed om, hvad vi synes er problematisk, for så kan vi handle konkret og sige, at der er noget, vi synes er forkert og som skal være på en anderledes måde," siger Margrethe Vestager.

Inden for de kommende uger kommer EU-Kommissionen med bud på nye regler for virksomheders rapportering af skattebetaling. Reglerne indebærer ifølge et udkast til forslaget, som Financial Times og Politico Europe har set, at virksomhederne skal indrapportere deres skattebetaling fordelt på hvert enkelt land.

Men når det gælder skattebetalingen udenfor Europa i f.eks. Panama, Rusland eller USA, vil det ikke være muligt at se fordelingen af skattebetalingen med de nye. Samtidig vil også kun større virksomheder med en omsætning på over 3,7 mia. kr. være omfattet af reglerne for land-for-land-rapportering, ifølge udkastet.

Ny lovgivning på vej fra EU

Ift. rapportering er der jo noget på vej fra Kommissionen, der endnu ikke er fremlagt. Det er bl.a. i forhold til land-for-land-rapportering. Hvor vigtigt er det, at der er mulighed for at se, hvad man har placeret i lande uden for EU?

"Det der er vigtigt for os, er, at vi gør, hvad vi kan der hvor vi har råderet. Det er svært at lovgive for hele verden, selvom man er EU. Og det er den ene balance vi skal holde. Den anden balance er, at lige så vel, at vi gerne vil have offentlighed om, hvad man tjener og hvad man betaler i skat, så vil vi også gerne give virksomhederne mulighed for at beskytte deres forretningshemmeligheder og vi vil gerne sørge for, at det er information, som de har i forvejen, så de ikke skal i gang med at ansætte nye rådgivere og nye revisorer, som øger omkostninger." 

"Det er derfor, at det er virksomheder af en vis størrelse, som bliver bedt om at offentliggøre mere end i dag. Og de balancer skal være på plads. Der er ikke ret lang tid til, der går højest et par uger," siger Margrethe Vestager.

Financial Times og Politico Europe har skrevet, at man vil lægge den skat, man betaler uden for EU sammen i en post, således at det ikke vil være tydeligt at se, præcis hvor man er blevet beskattet – om det så er i Panama, Rusland eller USA f.eks. Hvor vigtigt er det, at man kan skelne mellem, hvor en virksomhed har betalt skat?

"Det der er det absolut vigtigste for mig er, at man som borger i EU kan sige, at den her virksomhed uanset, hvor den har hjemme, og som laver en stor del af sin fortjeneste i mit land med mig som kunde, hvor jeg lægger mine penge, hvor de kører på de veje, som skatteyderne har betalt og hyrer mennesker fra vores uddannelsessystem, at de så også lægger en skat, der har en relation til det, de faktisk tjener."

"Og hvordan resten af verden bliver håndteret er så ikke kun et spørgsmål for os og for EU, det er også et spørgsmål som er internationalt. Det er en af grundene til, at vi har det her dobbelte spor – det som er Pierre Moscovici (EU's økonomikommissær red.) og hans team gør, og så det vi gør i OECD-regi, som er den mere bløde tilgang, og det som i øvrigt sker i internationale fora som G20."

"For de to ting bliver nødt til at følges ad. For selv hvis alt var som det skulle være inden for EU, så vil der stadig være masser af ting at tage fat på uden for. Og det skal man ikke vente med, det skal man gøre parallelt."

Vækkeuret har ringet for den finansielle sektor

Mange sager stammer fra 2005-2010. Tænker du, at det her er noget, vi har håndteret ift. at lave ny lovgivning og nye regler for f.eks. finanssektoren? Mangler vi blot at se en effekt eller skal man sætte ind med yderligere lovgivning?

"Jeg tror, vi er nået et stykke af vejen, men jeg har ikke tilstrækkeligt stort overblik til at sige, at vi er hjemme med det, og der ikke skal laves mere lovgivning. Noget af den lovgivning, vi synes der skal laves, har vi jo ikke fremlagt endnu. Vi kommer med en fælles selskabsskattebase til efteråret, så der er stadig nogen ting, der ikke er på plads i endnu i den europæiske sammenhæng," siger Margrethe Vestager og forklarer, at hun ser tegn på, at finansverdenen har forstået omfanget af problemerne allerede.

"Sådan som jeg kunne se på noget af det, der blev rapporteret i lækagen, så er det som om, vækkeurene har ringet i den finansielle sektor. ”Hov for søren, det kan godt være, at vi ikke skal medvirke til det her”. Man har tænkt i den finansielle sektor og blandt private erhvervsdrivende, at det her ikke er løsningen."

"Det ender blindt det her med at flytte sine penge længere og længere væk. Og den risiko, vi løber i form af mistet branding-værdi kan være lige så stor, som den gevinst vi får ved at minimere vores skattebetaling. Sådan at aktionærerne i sidste ende bliver dårligere stillet og løber en meget større risiko ved faktisk at placere pengene langt pokker i vold, i stedet for blot at sikre, at man har rimelige skatteforhold, der hvor man faktisk tjener sine penge," siger Margrethe Vestager.