EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager har gennemgået hundredvis af skatteafgørelser efter den såkaldte Luxleaks-afsløring.
Nu vil hun forklare EU-landene, hvor grænsen går for kreative skattearrangementer med internationale virksomheder, og hun er klar til at åbne nye konkurrencesager, hvis det bliver nødvendigt.
Men hun vil endnu ikke levere deciderede EU-retningslinjer til landenes skattemyndigheder og virksomhederne. I stedet bliver der tale om et sagsnotat med tips til medlemslandene.
"Vi har været i gennem næsten 1000 skatteafgørelser – en god del af dem fra Luxleaks og en god del af dem fra alle medlemslande, så vi dækker hele brættet nu. Lige som der ikke er en amerikanske bias, så er der heller ikke noget med, at vi har blikket rettet mod specifikke medlemsstater. Vi har blikket rettet mod, hvordan man egentlig gør rundt omkring," siger Margrethe Vestager.
En problemstilling, der har fået yderligere politisk brændstof, efter en ny sag om mulig aggressiv skatteplanlægning søndag føjede sig til bunken med afsløringen af hundredevis af højtprofilerede personers brug af et advokatfirma i Panama til at komme i skattely.
Disney, Black & Decker og Fiat i papirer
Nu er Vestager klar til at give EU-landene råd om, hvad der er lovligt og ulovligt i EU's regler for statsstøtte, når det kommer til skatteafgørelser, så der er mindre tvivl om, hvilke typer skatteafgørelser som er lovlige, og hvilke, der bryder EU's konkurrencelovgivning.
Luxleaks-sagen handler om, at Luxembourg ifølge anklagerne har ladet udvalgte virksomheder slippe billigere i skat end konkurrenterne for dermed at trække store virksomheder til landet. Det gælder bl.a. Disney, Black & Decker og Skype, der nævnes i dokumenterne. Det er dog ikke bevist, at de har brudt reglerne. Sagen er baseret på lækkede dokumenter fra revisionsfirmaet PwC i Luxembourg.
Indtil videre har de involverede firmaer i sagen erklæret deres uskyld. Indtil nu er kun Fiat blevet ramt af en millionregning fra Vestagers hånd for ulovlig transfer-pricing i Luxembourg, mens det endnu er uklart, hvorvidt Vestager går ind i en række af de resterende sager. Også Starbucks er blevet pålagt at tilbagebetale penge - dog til Holland - i en anden skattesag.
Vestagers chef i centrum
Sagen om afsløringerne i Luxleaks er kontroversiel, fordi EU-Kommissionens formand og Margrethe Vestagers øverste chef Jean-Claude Juncker var premierminister og finansminister i Luxembourg, da en række af de kontroversielle skatteafgørelser i det lille EU-land blev truffet. Efter afsløringerne i Luxembourg bad Vestager samtlige EU-lande rapportere til hendes kontor om, hvordan de laver skatteafgørelser. Gennem den proces er hun blev opmærksom på en ny type potentielle sager.
"Det vi har fået ud af at gennemgå sagerne er, at det er blevet meget tydeligere for os, at der hvor de fleste af vores sager har været nu, som handler om transfer pricing, altså intern afregning, så er der også en stor gruppe af sager, som handler om finansielle arrangementer, som handler om, hvorvidt man har lavet en del af virksomheden som en finansiel virksomhed, hvor der så er et lånearrangement, som måske, måske ikke bruges til at flytte overskud fra ét skatteområde til et andet skatteområde," siger Margrethe Vestager.
Gennem længere tid har virksomhederne efterlyst klare retningslinjer for, hvordan de sikrer sig, at deres efterlevelse af skattebetalingen i EU foregår til punkt og prikke efter reglerne.
"Det som jeg også kan fortælle, det er, at på baggrund af den gennemgang vil vi lave et sagsnotat, som vi bl.a. vil diskutere med medlemslandene på et højniveau statsstøtte-møde, som kommer her i juni, så vi kan begynde at give den første rådgivning om, hvordan man kan være sikker på, at ens håndtering af skattelovgivningen ikke støder imod statsstøtteregler," siger Margrethe Vestager, der altså ikke er klar med deciderede retningslinjer for virksomhederne.
Arbejdet med at gå de 1000 forskellige skatteafgørelser igennem fører ikke umiddelbart til, at Margrethe Vestager åbner nye sager om statsstøtte mod EU-lande, men hun har fingeren klar på aftrækkeren, hvis den fortsatte gennemgang viser, at der er grund til at åbne nye sager som de, der allerede er åbnet mod bl.a. Luxembourg, Holland, Belgien og Irland.
Ikke nok afgørelser til at lave retningslinjer
"Vi har ikke afgjorte sager nok til at lave egentlige retningslinjer for, hvordan man gør. For det kræver, at man har et stort sagsmateriale og domstolsafgørelser for at være stensikker. Men vi kan godt lave et sagsnotat med hvilke tendenser, man skal være opmærksom på, og hvor det er, man bør gå sin praksis i gennem for at se, om der er noget, der vil give problemer senere hen," siger Margrethe Vestager.
Er den gennemgang, I har lavet årsag til, at I vil åbne nogen nye sager mod nogen?
"Vi har ikke truffet endelig beslutning om det endnu, fordi vi for at kunne åbne en sag skal være temmelig sikker på, at der er noget at komme efter af retssikkerhedsmæssige hensyn, fordi vi ikke vil hænge nogen ud, medmindre vi tror, vi har en sag. Bare for at begynde at stille spørgsmål skal man vide, hvad man skal spørge ind til. Så vi er ikke kommet så langt endnu med de konkrete sager, men hvis der er noget, hvor vi siger, at det ligner statsstøtte, så åbner vi flere sager," siger Margrethe Vestager.
Hun fremlagde mandag eftermiddag gennemgangen af Luxleaks-sagerne og de øvrige skatteafgørelser i Europa-Parlamentets TAXE2-udvalg, der har kigget nærmere på sagerne gennem længere tid.
Nu vil hun forklare EU-landene, hvor grænsen går for kreative skattearrangementer med internationale virksomheder, og hun er klar til at åbne nye konkurrencesager, hvis det bliver nødvendigt.
Men hun vil endnu ikke levere deciderede EU-retningslinjer til landenes skattemyndigheder og virksomhederne. I stedet bliver der tale om et sagsnotat med tips til medlemslandene.
"Vi har været i gennem næsten 1000 skatteafgørelser – en god del af dem fra Luxleaks og en god del af dem fra alle medlemslande, så vi dækker hele brættet nu. Lige som der ikke er en amerikanske bias, så er der heller ikke noget med, at vi har blikket rettet mod specifikke medlemsstater. Vi har blikket rettet mod, hvordan man egentlig gør rundt omkring," siger Margrethe Vestager.
En problemstilling, der har fået yderligere politisk brændstof, efter en ny sag om mulig aggressiv skatteplanlægning søndag føjede sig til bunken med afsløringen af hundredevis af højtprofilerede personers brug af et advokatfirma i Panama til at komme i skattely.
Disney, Black & Decker og Fiat i papirer
Nu er Vestager klar til at give EU-landene råd om, hvad der er lovligt og ulovligt i EU's regler for statsstøtte, når det kommer til skatteafgørelser, så der er mindre tvivl om, hvilke typer skatteafgørelser som er lovlige, og hvilke, der bryder EU's konkurrencelovgivning.
Luxleaks-sagen handler om, at Luxembourg ifølge anklagerne har ladet udvalgte virksomheder slippe billigere i skat end konkurrenterne for dermed at trække store virksomheder til landet. Det gælder bl.a. Disney, Black & Decker og Skype, der nævnes i dokumenterne. Det er dog ikke bevist, at de har brudt reglerne. Sagen er baseret på lækkede dokumenter fra revisionsfirmaet PwC i Luxembourg.
Indtil videre har de involverede firmaer i sagen erklæret deres uskyld. Indtil nu er kun Fiat blevet ramt af en millionregning fra Vestagers hånd for ulovlig transfer-pricing i Luxembourg, mens det endnu er uklart, hvorvidt Vestager går ind i en række af de resterende sager. Også Starbucks er blevet pålagt at tilbagebetale penge - dog til Holland - i en anden skattesag.
Vestagers chef i centrum
Sagen om afsløringerne i Luxleaks er kontroversiel, fordi EU-Kommissionens formand og Margrethe Vestagers øverste chef Jean-Claude Juncker var premierminister og finansminister i Luxembourg, da en række af de kontroversielle skatteafgørelser i det lille EU-land blev truffet. Efter afsløringerne i Luxembourg bad Vestager samtlige EU-lande rapportere til hendes kontor om, hvordan de laver skatteafgørelser. Gennem den proces er hun blev opmærksom på en ny type potentielle sager.
"Det vi har fået ud af at gennemgå sagerne er, at det er blevet meget tydeligere for os, at der hvor de fleste af vores sager har været nu, som handler om transfer pricing, altså intern afregning, så er der også en stor gruppe af sager, som handler om finansielle arrangementer, som handler om, hvorvidt man har lavet en del af virksomheden som en finansiel virksomhed, hvor der så er et lånearrangement, som måske, måske ikke bruges til at flytte overskud fra ét skatteområde til et andet skatteområde," siger Margrethe Vestager.
Gennem længere tid har virksomhederne efterlyst klare retningslinjer for, hvordan de sikrer sig, at deres efterlevelse af skattebetalingen i EU foregår til punkt og prikke efter reglerne.
"Det som jeg også kan fortælle, det er, at på baggrund af den gennemgang vil vi lave et sagsnotat, som vi bl.a. vil diskutere med medlemslandene på et højniveau statsstøtte-møde, som kommer her i juni, så vi kan begynde at give den første rådgivning om, hvordan man kan være sikker på, at ens håndtering af skattelovgivningen ikke støder imod statsstøtteregler," siger Margrethe Vestager, der altså ikke er klar med deciderede retningslinjer for virksomhederne.
Arbejdet med at gå de 1000 forskellige skatteafgørelser igennem fører ikke umiddelbart til, at Margrethe Vestager åbner nye sager om statsstøtte mod EU-lande, men hun har fingeren klar på aftrækkeren, hvis den fortsatte gennemgang viser, at der er grund til at åbne nye sager som de, der allerede er åbnet mod bl.a. Luxembourg, Holland, Belgien og Irland.
Ikke nok afgørelser til at lave retningslinjer
"Vi har ikke afgjorte sager nok til at lave egentlige retningslinjer for, hvordan man gør. For det kræver, at man har et stort sagsmateriale og domstolsafgørelser for at være stensikker. Men vi kan godt lave et sagsnotat med hvilke tendenser, man skal være opmærksom på, og hvor det er, man bør gå sin praksis i gennem for at se, om der er noget, der vil give problemer senere hen," siger Margrethe Vestager.
Er den gennemgang, I har lavet årsag til, at I vil åbne nogen nye sager mod nogen?
"Vi har ikke truffet endelig beslutning om det endnu, fordi vi for at kunne åbne en sag skal være temmelig sikker på, at der er noget at komme efter af retssikkerhedsmæssige hensyn, fordi vi ikke vil hænge nogen ud, medmindre vi tror, vi har en sag. Bare for at begynde at stille spørgsmål skal man vide, hvad man skal spørge ind til. Så vi er ikke kommet så langt endnu med de konkrete sager, men hvis der er noget, hvor vi siger, at det ligner statsstøtte, så åbner vi flere sager," siger Margrethe Vestager.
Hun fremlagde mandag eftermiddag gennemgangen af Luxleaks-sagerne og de øvrige skatteafgørelser i Europa-Parlamentets TAXE2-udvalg, der har kigget nærmere på sagerne gennem længere tid.
