Betyder erhvervs- og vækstministerens redningskrans til F1-lånene, at prisen på det populære lån skal op eller ned?
Kære læser, du får ikke svaret her, for end ikke realkreditinstitutternes topfolk tør give et bud på det spørgsmål endnu.
Kommer det her til at betyde, at I kan skrue lidt ned for bidragssatserne igen?
"Det er alt for tidligt at sige noget om. Det kan både gå den ene og den anden vej, og man skal også huske på, at det her kun er en delmængde af det, der har været med til at drive priserne op i de senere år. Det er jo ligeså meget de kapitalkrav, der kommer til sektoren, der har været årsagen, og det ændrer det her ikke ved," siger Carsten Nøddebo, der er adm. direktør i Realkredit Danmark.
De seneste år har realkreditinstitutterne gentagne gange skruet op for prisen på F1-lånene gennem forhøjelse af bidragssatsen for at få kunderne over i andre lån med længere løbetid.
Udover kapitalkrav har argumentet været, at ratingbureauerne har set med alt andet end milde øjne på de korte flekslån. Men netop det skal redningspakken fra minister Henrik Sass Larsen (S) råde bod på.
Har lige fået det ind ad døren
I BRF Kredit er topchef Carsten Tirsbæk Madsen heller ikke klar til at love at priserne nu bliver sat ned.
"Jeg har svært ved at se, at det her kan betyde noget for bidragssatserne," siger han og fortsætter;
"Som jeg ser det, så løser det her et problem i forhold til refinansieringsrisikoen, men vi har lige fået det ind ad døren, så vi har overhovedet ikke forholdt os til, hvad det kommer til at betyde for priserne," siger Carsten Tirsbæk Madsen og understreger, at de hårdere kapitalkrav fra blandt andet sifi og basel fortsat består.
Årsagen til at flekslånene hidtil har været på vej mod døden skyldes, at ratingbureauerne hidtil har dømt det populære lån ude. Deres frygt er, at en af de årlige renteauktioner bryder sammen. Det kan ske, hvis køberne til de korte realkreditobligationer udebliver, og realkreditinstitutterne dermed brænder inde med obligationerne.
Det skal det nye lovforslag sørge for ikke sker.
Hvis renten fremover stiger med 5 procentpoint eller mere ved en af de årlige auktioner, vil flekslånene blive tvangskonverteret til fastforrentede lån. Dermed vil lånene løbe videre, og obligationerne blive forlænget. Det flytter risikoen fra realkreditinstitutterne og over til obligationsinvestorerne.
Hvis ratingbureauernes pres forsvinder, burde I så ikke sætte priserne ned?
"Men deres pres på, hvilken indtjening vi skal have forsvinder ikke. Ratingbureauerne har sagt, at hvis I bliver ved med at ligge skævt i forhold til aktiver og passiver – dvs. at vi har 30-årige lån, som er finansieret med et-årige obligationer, så anser de det som en risiko, der kan betyde en nedjustering af ratingen. Det handler ikke om krav til merkapital, men om at håndtere en ubalance mellem udlån og funding og det ser lovforslaget ud til at kunne løse," siger Carsten Tirsbæk Madsen, der forventer at ratingbureauerne stiller sig positive overfor forslaget.
Ingen hjælp
I realkreditsektorens interesseorganisationer ser det heller ikke ud til, at der er hjælp at hente, når det gælder lavere priser.
"Bidragssatserne er steget på grund af øgede kapitalkrav fra EU, der er ret massive i forhold til, hvor meget polstring realkreditinstitutterne skal have, men ikke nok med det, så er der yderligere krav om at en større andel skal være egenkapital, og den kapital er dyrere," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, der repræsenterer Nykredit, BRFkredit, DLR Kredit og Totalkredit.
Læs mere om det her:Afviser lavere bidragssatser - der skal også være penge til løn og kontorer
Kære læser, du får ikke svaret her, for end ikke realkreditinstitutternes topfolk tør give et bud på det spørgsmål endnu.
Kommer det her til at betyde, at I kan skrue lidt ned for bidragssatserne igen?
"Det er alt for tidligt at sige noget om. Det kan både gå den ene og den anden vej, og man skal også huske på, at det her kun er en delmængde af det, der har været med til at drive priserne op i de senere år. Det er jo ligeså meget de kapitalkrav, der kommer til sektoren, der har været årsagen, og det ændrer det her ikke ved," siger Carsten Nøddebo, der er adm. direktør i Realkredit Danmark.
De seneste år har realkreditinstitutterne gentagne gange skruet op for prisen på F1-lånene gennem forhøjelse af bidragssatsen for at få kunderne over i andre lån med længere løbetid.
Udover kapitalkrav har argumentet været, at ratingbureauerne har set med alt andet end milde øjne på de korte flekslån. Men netop det skal redningspakken fra minister Henrik Sass Larsen (S) råde bod på.
Har lige fået det ind ad døren
I BRF Kredit er topchef Carsten Tirsbæk Madsen heller ikke klar til at love at priserne nu bliver sat ned.
"Jeg har svært ved at se, at det her kan betyde noget for bidragssatserne," siger han og fortsætter;
"Som jeg ser det, så løser det her et problem i forhold til refinansieringsrisikoen, men vi har lige fået det ind ad døren, så vi har overhovedet ikke forholdt os til, hvad det kommer til at betyde for priserne," siger Carsten Tirsbæk Madsen og understreger, at de hårdere kapitalkrav fra blandt andet sifi og basel fortsat består.
Årsagen til at flekslånene hidtil har været på vej mod døden skyldes, at ratingbureauerne hidtil har dømt det populære lån ude. Deres frygt er, at en af de årlige renteauktioner bryder sammen. Det kan ske, hvis køberne til de korte realkreditobligationer udebliver, og realkreditinstitutterne dermed brænder inde med obligationerne.
Det skal det nye lovforslag sørge for ikke sker.
Hvis renten fremover stiger med 5 procentpoint eller mere ved en af de årlige auktioner, vil flekslånene blive tvangskonverteret til fastforrentede lån. Dermed vil lånene løbe videre, og obligationerne blive forlænget. Det flytter risikoen fra realkreditinstitutterne og over til obligationsinvestorerne.
Hvis ratingbureauernes pres forsvinder, burde I så ikke sætte priserne ned?
"Men deres pres på, hvilken indtjening vi skal have forsvinder ikke. Ratingbureauerne har sagt, at hvis I bliver ved med at ligge skævt i forhold til aktiver og passiver – dvs. at vi har 30-årige lån, som er finansieret med et-årige obligationer, så anser de det som en risiko, der kan betyde en nedjustering af ratingen. Det handler ikke om krav til merkapital, men om at håndtere en ubalance mellem udlån og funding og det ser lovforslaget ud til at kunne løse," siger Carsten Tirsbæk Madsen, der forventer at ratingbureauerne stiller sig positive overfor forslaget.
Ingen hjælp
I realkreditsektorens interesseorganisationer ser det heller ikke ud til, at der er hjælp at hente, når det gælder lavere priser.
"Bidragssatserne er steget på grund af øgede kapitalkrav fra EU, der er ret massive i forhold til, hvor meget polstring realkreditinstitutterne skal have, men ikke nok med det, så er der yderligere krav om at en større andel skal være egenkapital, og den kapital er dyrere," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, der repræsenterer Nykredit, BRFkredit, DLR Kredit og Totalkredit.
Læs mere om det her:Afviser lavere bidragssatser - der skal også være penge til løn og kontorer
