Rigtigt mange mennesker kender kryptovalutaerne bitcoin, ripple osv. Men det er deres enorme værdistigninger og fald gennem de seneste år, der har gjort dem til nogle af verdens hotteste investeringer.
Men bitcoin var oprindeligt designet til at være et betalingsmiddel, står der i den hvidbog, der udsendtes i forbindelse med introduktionen af bitcoin med den ukendte afsender Satoshi Nakamoto.
“For almindelig betaling i butikker er det møgbøvlet at betale med kryptopenge
Kristian Thure Sørensen, partner i Norfico
“Ud fra det perspektiv har bitcoin fuldstændigt fejlet, da det aldrig blev den decentraliserede betalingsløsning han/hun/de havde håbet,” fortæller Kristian Thure Sørensen, partner i konsulentvirksomheden Norfico, der specialiserer sig i fintech, krypto, tokens og lignende.
Han er fuldstændigt overbevist om, at krypto og den underliggende teknologi har sin berettigelse, men kan se faldgruberne ved betalingsfunktionen.
Kilde: Nets
“For almindelig betaling i butikker er det møgbøvlet at betale med kryptopenge. Samtidigt er krypto som bitcoin og ether så hamrende volatile. Man gider ikke at betale for en liter mælk, hvis der på prisskiltet står, at den koster mellem 4-45 kr.,” siger han og påpeger, at man ikke betaler mælk med sine Tesla-aktier eller med guld eller sølv.
Hos Coinify, der siden 2014 har hjulpet private og virksomheder med at handle med krypto, og netop er solgt for en halv mia kr. til canadiske Voyager Digital, fortæller adm. direktør Mark Højgaard, at krypto er lavet for at fremme transaktionerne mellem mennesker globalt.
Coinify har hvert år haft en jævnt stigende betaling på deres kryptobetalingsløsning, og der kommer hvert år flere steder til.
“Bitcoin er stadig den mest benyttede krypto til betalinger, men jeg tror ikke, det vil vare ved. Høje netværksgebyrer og den meget fluktuerende prissætning gør, at det ikke længere er attraktivt at betale med sine bitcoin,” fortæller han.
Der er normalt et gebyr på 1-1,5 pct. for at betale med krypto, men hvis forhandleren ikke behøver at veksle krypto tilbage til normale penge, vil det være billigere. Dog er det også netværksomkostninger forbundet med mange kryptovalutaer. Det kan variere, men har ifølge Coinify været over 350 kr. pr. betaling for bitcoin.
“Det gebyr er også med til at forhindre folk i at bruge deres krypto til mindre betalinger,” siger direktøren i Coinify.
Han ser, at de såkaldte stablecoin fra de store tech-giganter er ved at overtage markedet for mindre betalinger og overførsler.
I slutningen af 2014 tilbød den aarhusianske takeaway-platform Hungry, at man kunne betale sine pizzaer med bitcoin. Men den fest er stoppet.
“Det er flere år siden, vi har taget imod bitcoin, så det er ikke noget, vi tilbyder længere. På et tidspunkt kunne teknologien bag indløsning af bitcoin ikke følge med mere, hvorfor vi deaktiverede,” svarer Hungrys stifter, Peter Larsen.
“Dette er stadig meget i sin vorden i Norden, og det er fortsat ganske få steder online, hvor man kan betale med krypto
Simon Buchwaldt-Nissen, chef for strategy and transformation, Nets Merchant Services
Hos betalingsmastodonten Nets er man åbne over for den alternative betalingsform og vil gerne understøtte en efterspørgsel, som det lige nu er tilfældet i Østrig.
Simon Buchwaldt-Nissen, chef for strategy and transformation i Nets Merchant Services, fortæller, at der indtil videre kun har været betalinger online med krypto.
“Dette er stadig meget i sin vorden i Norden, og det er fortsat ganske få steder online, hvor man kan betale med krypto,” siger han.
Nets forklarer, at som med øvrige betalinger ved terminalen betaler man som forretning et gebyr for at kunne tage imod betalinger samt et kurstillæg til kunden i forbindelse med omregning, som vi kender det fra de muligheder, der er for at foretage dynamisk valutaomregning i terminalen.
Er krypto overvejende en investering?
“Ja – det har det været indtil videre, og det er jo den del, der har fået mest fokus. Det er fortsat meget begrænset, hvor mange steder man kan anvende det som betalingsmiddel,” fortæller Simon Buchwaldt-Nissen, der forudser, at vi fremadrettet vil se valutaer fra de store tech-aktører, ligesom han venter introduktion af valutaer udstedt af nationalbankerne kaldet cbdc.
