ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tryg forærer cybersikkerhedsforsikringer væk: “I coronakrisen har der været fokus på sundhed og økonomi, men der er en tredje dimension, som mange glemmer. Cybertruslen er væsentligt forhøjet nu"

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

For første gang nogensinde i Trygs historie giver forsikringsselskabet nu gratis forsikringer til kunderne. Der er specifikt tale om et produkt til små og mellemstore virksomheder, der kvit og frit kan sikre sig mod cyberkriminalitet i tre måneder.

“I coronakrisen har der været fokus på sundhed og økonomi, men der er en tredje dimension, som mange glemmer. Cybertruslen er væsentligt forhøjet nu, i og med at folk i stor stil arbejder hjemme,” siger Hans Arnum, øverste direktør for erhvervsforretningen i Tryg.

Hvis vi skulle tænke rent kommercielt, ville vi ikke gøre det på den her måde og forære det væk

Hans Arnum, direktør for Trygs erhvervsforretning
Grunden til, at det netop er de mindre virksomheder, Tryg tilbyder at hjælpe, er, at det er typisk dem, der ikke har styr på den trussel, de er udsat for.

“De store selskaber har allerede et stort setup, når det gælder it-sikkerhed. Men vi ser, at mange af de små og mellemstore virksomheder er særligt sårbare, fordi de ikke har professionelle it-systemer. De er desuden også mere trængte på økonomien på grund af corona, og derfor er behovet for en hjælpende hånd størst hos dem,” siger Hans Arnum.

Mere kynisme

Tryg oplever, at virksomhederne er mere sårbare lige nu. Hjemmearbejdende ansatte beskytter ikke sig selv og sine data godt nok. Virksomhederne har ikke styr på sikkerhedsprocesserne, og så bruger de kriminelle coronakrisen som lokkemad.

“Kyniske kriminelle sender phishingmails, hvor de skriver noget med covid-19 i emnefeltet, og prøver at lokke passwords ud af de ansatte på den måde,” siger Hans Arnum.

Ud over at udvise samfundssind, hvad får Tryg så ud af det her?

“Vi bliver da glade, hvis der er nogen, der synes, at det er et stærkt produkt efterfølgende. Men hvis vi skulle tænke rent kommercielt, ville vi ikke gøre det på den her måde og forære det væk. Netto kommer det til at koste penge. Men det kan være, at det på den længere bane bedre kan betale sig,” siger Hans Arnum.

Tilbuddet gælder virksomheder med maksimalt 20 ansatte.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis