ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tryg-chef glæder sig over store besparelser

Danmarks største forsikringsselskab Tryg deltager i dag i Aktionærdagen i stærkeste opstilling. Topchef Morten Hübbe har som én ud af kun to C20-chefter valgt at troppe op og tale til aktionærerne.

Børsen TV fangede ham til en snak om hans syn på aktionærer, dagens arrangement og udbyttebetaling. Interviewet kan du se herover.

I sit oplæg tidligere på dagen fremhævede Tryg-chefen de effektiviseringstiltag, som forsikringskoncernen er i gang med. De kommer oven på en årrække, hvor selskabet hævede priserne for at sikre bundlinjen.

"Derfor er vi rigtigt glade for, at vi i de senere år har været i gang med et meget stort effektiviseringsprogram, som skal gøre, at hele den resultatforbedring, vi skaber i de her år, kommer fra effektiviseringer," siger Morten Hübbe.

Stillinger skåret væk

Han fremhæver bl.a., at Tryg har skåret 500 stillinger væk, og målet er frem mod 2015 at skære 1 mia. kr. af omkostningerne.

"Historisk var det sådan, at vi ikke var mere effektive (end konkurrenterne, red.). Så hvis vi skulle forbedre vores resultater, så skulle vi ud og sætte priserne op. Derfor definerede vi for en række år siden, at vi ville starte et effektiviseringsprogram, der skulle gøre, at vi skulle være blandt de allermest effektive," siger Morten Hübbe.

Desuden er administrationsomkostningerne faldet til under 15 pct. af præmieindbetalingerne fra et væsentligt højere niveau.

Udbytte fortsætter


I sit oplæg rundede topchefen også Trygs udbyttebetaling og aktietilbagekøb. De to parametre har historisk set kendetegnet selskabet.

I 2012 og 2013 betalte selskabet hhv. 26 kr. og 27 kr. i udbytte pr. aktie svarende til omkring 1,6 mia. kr. for begge års vedkommende. I procent er det omkring 5-6 pct.

Morten Hübbe bedyrede i sit oplæg, at den strategi vil fortsætte.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis