ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tredje pakke til bankerne en ubehagelig gave

Fra 1. oktober går indlånskronerne i de danske banker fra at være fuldt garanterede af staten til at den enkelte kunde fremover kun er garanteret op til 750.000 kr. i sin bank via Indskydergarantifonden, som bankerne i fællesskab hæfter for.

Det skriver dagbladet Børsen.

Det står endeligt klart, efter forligspartierne bag bankpakkerne i går i huj og hast nedkom med deres tredjefødte, der dog ikke gør noget ved bonuskulturen i bankerne – den debat er udsat.

Bankpakke III kommer også til at indeholde en model for lynafvikling af nødlidende banker, der – uden om aktionærer og konkurs – skal kunne kastes over i statens bankskraldespand Finansiel Stabilitet, hvis Finanstilsynet finder det nødvendigt.

"Vi har en aftale, som betyder vi får lavet en ny konstruktion for Finansiel Stabilitet, der betyder, at almindelige mennesker får sikret deres indestående, og at lån videreføres i en ny bank," siger økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) om den nye lynafviklingsmodel.

Samtidig forsikrer han danskerne om, at der ikke skal bruges skattekroner til at betale for fremtidige bankkrak.

"Pakken er kommet for at sikre ro omkring privatpersoners økonomi og indestående og for at sikre, at virksomheder stadig har en bankforbindelse, hvis banken går ned. Og indskydergarantien kommer til at koste staten nul kroner og ikke en eneste euro – det skal betales af Indskydergarantifonden, der skal finansieres af bankerne – de skal påtage sig risikoen," siger ministeren.

Oprydning i bankerne

Hos Socialdemokraterne glæder man sig over, at det i fremtiden bliver finanssektoren, der skal skuldre ansvaret.

"Nu skal bankerne selv til at rydde op, vi betragter det som sidste gang, at staten har sat tre gange det danske bruttonationalprodukt på højkant for banksektoren her hjemme. Det vil betyde, at vi bevæger os væk fra den ordning, hvor vi garanterer for alt og over til en ordning, som bygger på et EU-krav om indskydergaranti på 750.000 kr. – og er der tab i de enkelte institutter, så er det bankerne selv, der kommer til at betale," siger erhvervsordfører Morten Bødskov (S).

Læs hele artiklen i Den Elektroniske Avis.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis