ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Topdanmark vil købe egne aktier for 1,8 milliarder

Topdanmark vil købe egne aktier for 1,8 mia. kr. Det skriver forsikringskoncernen i dagens årsregnskab.

Finans
Topdanmark i topform med plus på 1,5 mia
"Det er en udlodningsprocent til aktionærerne på 7,8 pct., hvilket må siges at være ganske attraktivt,” siger Christian Sagild.

I delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2014 meldte Topdanmark ud, at aktietilbagekøbsprogrammet for 2014 blev øget med 50 mio. kr. til 2,1 mia. kr. Der blev dog kun tilbagekøbt aktier for 1,7 mia. kr., så det resterende tilbagekøb på 384 mio. kr. vil blive overført til programmet for 2015. 

"I 2015 er det hensigten at tilbagekøbe Topdanmark-aktier for i alt 1,8 mia. kr. inkl. tilbagekøb på 384 mio. kr., der er overført fra 2014. Tilbagekøbet på 1,8 mia. kr. inkluderer også, at egenkapital på 250 mio. kr. i løbet af 2015 vil blive erstattet af 250 mio. kr. ansvarlig lånekapital," skriver banken i regnskabet.

Tilbagekøbet på de 1,8 mia. kr. forudsætter dog et overskud på niveau med den modelmæssige resultatprognose på 900-1.000 mio. kr. for 2015.

Egen kapitalforvaltning skal stå for tilbagekøb

Det er Topdanmark Kapitalforvaltning, der skal stå for tilbagekøbet. 

Finans
Michael Pram stopper i Topdanmark
"Det er opfattelsen, at tilbagekøbsprogrammet kan gennemføres til lavere priser gennem Topdanmark Kapitalforvaltning end via en safe harbour-løsning," fremgår det af regnskabet. 

På nuværende tidspunkt har Topdanmark tilbagekøbt aktier for 153 mio. kr., og der er således knap 1,65 mia. kr. tilbage af tilbagekøbsprogrammet for 2015. Akkurat som sidste år, vil den resterende del blive overført til 2016, hvis der købes for mindre. 

"Såfremt der tilbagekøbes for mindre end de 1,8 mia. kr. i 2015, vil det resterende beløb blive overført til tilbagekøbsprogrammet for 2016," fremgår det af regnskabet.

Den 5. februar 2015 var antallet af Topdanmark-aktier 115.000.000 stk., og Topdanmarks egen beholdning udgjorde 12.119.000 stk. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis