Succesen er udeblevet i Landbrugets Finansieringsbank (LFB), som ved etableringen for to år siden var udset som redningsplanke for gældsplagede landmænd, men nu er der udsigt til, at banken kan få en frisk start og kunder i butikken.
Regeringen har i dag lanceret en vækstplan rettet mod fødevare- og landbrugserhvervet, og her er et af målene, at der skal sparkes gang i den hensygnende bank.
I planen står der:
"De hidtidige erfaringer med LFB viser imidlertid, at bankens produkter ikke anvendes af private pengeinstitutter. Der sker derfor ikke de nødvendige restruktureringer og ejerskifter i landbruget. Der er derfor behov for at øge fleksibiliteten i bankens produkter og tilbyde nye løsninger, der i højere grad er tilpasset den enkelte bedrift, og som samtidig er mere attraktive for private pengeinstitutter at anvende."
Bankerne ville ikke slippe landmændene
Den oprindelige plan med LFB, som blev dannet i et samarbejde mellem den finansielle sektor, staten og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, var, at de almindelige banker skulle sende nogle af deres gældsplagede landbrugskunder til banken. Her skulle landbrugskundernes økonomi rekonstrueres, og på den måde skulle det være muligt for de dygtige - men gældsplagede - landmænd at arbejde sig ud af problemerne.
Men LFB har imidlertid ikke fået en eneste kunde fra de almindelige banker, da bankerne fortsat skulle stille en garanti for eventuelle tab. Så derfor er det indtil videre kun de gode landbrugskunder fra det statslige selskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, som er havnet hos LFB.
Så for at få gang i banken, åbner erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) nu op for, at banken skal have en ny værktøjskasse, som kan tages i brug i forhold til de gældsplagede landmænd.
Jesper Lyhne, der er adm. direktør i Landbrugets Finansieringsbank, forklarer til Børsen Finans, at bankens ledelse selv har arbejdet aktivt på at få udvidet værktøjskassen.
"Allerede i foråret da vi kunne se, at vi formentligt ikke fik noget fra bankerne, afholdt vi en workshop, hvor der deltog folk fra bankerne. Her spurgte vi dem; hvad er egentligt problemet? Og hvad kan I godt tænke jer? Her blev der peget på de tiltag her," siger han og fortsætter:
"Det, der er afgørende i forhold til da tankerne omkring vores bank blev skabt for to år siden, det er, at tingene har ændret sig markant. Dengang manglede bankerne likviditet, for de havde simpelthen ikke indlån nok i forhold til deres udlån. Nu er situationen modsat, for bankerne har masser af likviditet, mens det nu er svært at låne nok ud."
Planen indeholder tre punkter
I materialet fra ministeriet beskrives de nye muligheder således:
• For at styrke de nødvendige omstruktureringer og ejerskifter i landbruget vil der i et samarbejde mellem Landbrugets Finansieringsbank og Vækstfonden blive ad gang til mere risikofyldte finansieringsløsninger.
• Landbrugets Finansieringsbank vil yde lånegarantier til pengeinstitutter, der yder lån til landbruget, og vil tilbyde nye lån med mere attraktiv afdragsprofil.
• Landbrugets FinansieringsBank vil i en overgangsperiode suspendere kravet om kapitalindskud i forbindelse med brug af deres produkter.
Ser væsentlig forskel
Jesper Lyhne hæfter sig særligt ved, at LFB nu får mulighed for at stille garanti på vegne af nogle af de landmænd, der har svært ved at finde finansiering i bankerne.
"Vi tror, at det er en god løsning, at vi nu stiller garanti, sådan at det stadig er banken, der yder lånet. Det tror vi, er en væsentlig forskel. For på den måde får bankerne opfyldt deres ønske om at låne ud, mens det er os, der har risikoen. Den kombination tror vi, at der er en del banker, der vil være interesserede i at bruge."
Ifølge ham kan det være med til at afhjælpe den gældspukkel, som mange landmænd sidder med. Problemet for dem er, at de gerne vil udvikle deres landbrug, men fordi de mangler kapital eller har for meget gæld, er situationen fastlåst.
"Der er et behov for at få løst nogle af de finansieringsudfordringer, der er i landbruget. Hvis der skal være tilstrækkeligt mange landmænd, der kan investere i vækst, så er det ikke tilstrækkeligt at nøjes med at finansiere dem med meget høj egenkapital. De landmænd, der er dygtige - men har en svag egenkapital – skal også med. Det er her, at vi tror, vi kan bidrage med noget," vurderer Jesper Lyhne.
Han er dog realistisk omkring, at heller ikke LFB vil kunne hjælpe alle landmænd videre.
"Men det er klart, det her er heller ikke noget, der kommer alle til gode. For der er nogle, der har det så økonomisk skidt, at de skal ud af erhvervet, fordi de har høj gæld og ikke er tilstrækkeligt gearet til at forsætte deres bedrift."
Regeringen har i dag lanceret en vækstplan rettet mod fødevare- og landbrugserhvervet, og her er et af målene, at der skal sparkes gang i den hensygnende bank.
I planen står der:
"De hidtidige erfaringer med LFB viser imidlertid, at bankens produkter ikke anvendes af private pengeinstitutter. Der sker derfor ikke de nødvendige restruktureringer og ejerskifter i landbruget. Der er derfor behov for at øge fleksibiliteten i bankens produkter og tilbyde nye løsninger, der i højere grad er tilpasset den enkelte bedrift, og som samtidig er mere attraktive for private pengeinstitutter at anvende."
Bankerne ville ikke slippe landmændene
Den oprindelige plan med LFB, som blev dannet i et samarbejde mellem den finansielle sektor, staten og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, var, at de almindelige banker skulle sende nogle af deres gældsplagede landbrugskunder til banken. Her skulle landbrugskundernes økonomi rekonstrueres, og på den måde skulle det være muligt for de dygtige - men gældsplagede - landmænd at arbejde sig ud af problemerne.
Men LFB har imidlertid ikke fået en eneste kunde fra de almindelige banker, da bankerne fortsat skulle stille en garanti for eventuelle tab. Så derfor er det indtil videre kun de gode landbrugskunder fra det statslige selskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, som er havnet hos LFB.
Så for at få gang i banken, åbner erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) nu op for, at banken skal have en ny værktøjskasse, som kan tages i brug i forhold til de gældsplagede landmænd.
Jesper Lyhne, der er adm. direktør i Landbrugets Finansieringsbank, forklarer til Børsen Finans, at bankens ledelse selv har arbejdet aktivt på at få udvidet værktøjskassen.
"Allerede i foråret da vi kunne se, at vi formentligt ikke fik noget fra bankerne, afholdt vi en workshop, hvor der deltog folk fra bankerne. Her spurgte vi dem; hvad er egentligt problemet? Og hvad kan I godt tænke jer? Her blev der peget på de tiltag her," siger han og fortsætter:
"Det, der er afgørende i forhold til da tankerne omkring vores bank blev skabt for to år siden, det er, at tingene har ændret sig markant. Dengang manglede bankerne likviditet, for de havde simpelthen ikke indlån nok i forhold til deres udlån. Nu er situationen modsat, for bankerne har masser af likviditet, mens det nu er svært at låne nok ud."
Planen indeholder tre punkter
I materialet fra ministeriet beskrives de nye muligheder således:
• For at styrke de nødvendige omstruktureringer og ejerskifter i landbruget vil der i et samarbejde mellem Landbrugets Finansieringsbank og Vækstfonden blive ad gang til mere risikofyldte finansieringsløsninger.
• Landbrugets Finansieringsbank vil yde lånegarantier til pengeinstitutter, der yder lån til landbruget, og vil tilbyde nye lån med mere attraktiv afdragsprofil.
• Landbrugets FinansieringsBank vil i en overgangsperiode suspendere kravet om kapitalindskud i forbindelse med brug af deres produkter.
Ser væsentlig forskel
Jesper Lyhne hæfter sig særligt ved, at LFB nu får mulighed for at stille garanti på vegne af nogle af de landmænd, der har svært ved at finde finansiering i bankerne.
"Vi tror, at det er en god løsning, at vi nu stiller garanti, sådan at det stadig er banken, der yder lånet. Det tror vi, er en væsentlig forskel. For på den måde får bankerne opfyldt deres ønske om at låne ud, mens det er os, der har risikoen. Den kombination tror vi, at der er en del banker, der vil være interesserede i at bruge."
Ifølge ham kan det være med til at afhjælpe den gældspukkel, som mange landmænd sidder med. Problemet for dem er, at de gerne vil udvikle deres landbrug, men fordi de mangler kapital eller har for meget gæld, er situationen fastlåst.
"Der er et behov for at få løst nogle af de finansieringsudfordringer, der er i landbruget. Hvis der skal være tilstrækkeligt mange landmænd, der kan investere i vækst, så er det ikke tilstrækkeligt at nøjes med at finansiere dem med meget høj egenkapital. De landmænd, der er dygtige - men har en svag egenkapital – skal også med. Det er her, at vi tror, vi kan bidrage med noget," vurderer Jesper Lyhne.
Han er dog realistisk omkring, at heller ikke LFB vil kunne hjælpe alle landmænd videre.
"Men det er klart, det her er heller ikke noget, der kommer alle til gode. For der er nogle, der har det så økonomisk skidt, at de skal ud af erhvervet, fordi de har høj gæld og ikke er tilstrækkeligt gearet til at forsætte deres bedrift."
