På overfladen kunne Finanstilsynets afgørelse om ikke at ville godkende den tidligere Danske Bank-direktør Lars Stensgaard Mørch til en stilling i toppen af Jyske Bank ligne en anden afgørelse for knap tre år siden. Her valgte tilsynet at blokere for, at Jacob Aarup-Andersen kunne sætte sig i topchefstolen i Danske Bank.
Men selvom Lars Stensgaard Mørch også af mange var blevet udråbt som en mulig kronprins, er der stor forskel på de to sager og deres implikationer.
Mens Jacob Aarup-Andersen blev afvist på grund af manglende erfaring – et problem, som kan løses, hvis man er tålmodig nok – så skyldes afvisningen af Lars Stensgaard Mørch hans rolle i Danske Banks hvidvasksag. I afgørelsen henvises der direkte til en paragraf, der stiller krav til bankchefers omdømme og hæderlighed.
En bankchef skal være såkaldt fit & proper – egnet og hæderlig. Mens Aarup-Andersen faldt på egnetheden, så er det hæderligheden, det ifølge tilsynet halter med for Mørch.
Det gør også afgørelsen ekstra vidtgående. Finanstilsynet skriver godt nok i afgørelsen, at Mørch “ikke kan godkendes på nuværende tidspunkt,” men i modsætning til erfaringen er det ikke oplagt, at hæderligheden kan forbedres med tiden.
Og fordi det er hæderligheden, den er gal med, kan Mørch heller ikke bare tage et topjob i en mindre bank. For enten er man hæderlig nok, ellers er man ikke.
Afgørelsen kommer på et tidspunkt, hvor finanssektoren i forvejen mildt sagt er meget kritisk over for Finanstilsynets krav til bankledelserne.
Hidtil har kritikken gået på kravene til erfaring, som ifølge sektoren er problematisk af en lang række årsager. Kravene blokerer for innovation i sektoren, når alle topfolk skal have lang bankerfaring, lyder et argument. De gør det sværere at få flere kvinder i topledelserne, fordi kandidatfeltet snævres ind, lyder et andet.
Mon ikke risikoen for at få bremset sin karriere på ubestemt tid uden rettergang snart bliver føjet til listen over kritikpunkter?
