Finanstilsynet vil kun blive svagere, og tilsynet med den finansielle sektor ringere, hvis Socialdemokratiet får held med at udskifte bestyrelsen hos den finansielle vagthund, siger tilsynets første formand, professor Mads Bryde Andersen i et interview medBørsen Pro.
Socialdemokratiet meldte tirsdag ud, at man ønsker at udskifte hele tilsynsbestyrelsen i kølvandet på Danske Banks hvidvasksag og den rekonstruktion af tilsynet, som sagen har udløst.
Men bestyrelsen har ikke gjort noget galt i forhold til hvidvasksagen, og en udskiftning af den risikerer at sende tilsynsbestyrelsens faglighed tilbage til udgangspunktet, advarer Bryde Andersen, der til dagligt er professor i markedsret ved Københavns Universitet.
"Selv om jeg har beskæftiget mig indgående med finansiel regulering; skrevet tykke bøger om pensionsregulering og været formand for Indskydergarantifonden, så tog det mig faktisk to år at komme nogenlunde ind i det meget varierede og komplicerede stof, som Finanstilsynets bestyrelse skal tage stilling til," siger Bryde Andersen.
Først og fremmest magt til at lukke banker
Finanstilsynets arbejde er kommet i politikernes søgelys ovenpå Danske Banks hvidvaskskandale, men diskussionen om tilsynets bestyrelse og dens rolle i hvidvaskovervågning har flyttet fokus fra tilsynets vigtigste rolle, siger Bryde Andersen.
"Finanstilsynets bestyrelse har jo først og fremmest magten til at lukke nødlidende pengeinstitutter. Her kan der let opstå stærke reaktioner, for eksempel fra politikere i lokalområdet, hvis man lukker et lokalt pengeinstitut. Derfor er det også vigtigt, at Finanstilsynets bestyrelse er reelt politisk uafhængigt," siger Bryde Andersen.
Tilsynet fik sin første bestyrelse i 2014 i kølvandet på finanskrisen. Det skete for at styrke den finansielle vagthunds faglighed og troværdighed uden samtidig at politisere overvågningen af banker og resten af den finansielle sektor.
Behov for dobbelt så lang tid i bestyrelsen
Bryde Andersens tid i formandsstolen sluttede i 2016 efter kun to år. Han blev udpeget i 2014 af socialdemokraten Henrik Sass Larsen, men efter regeringsskiftet i 2015 valgte Venstres Troels Lund Poulsen at pege på Danske Banks tidligere finansdirektør, Henrik Ramlau Hansen, som formand i 2016 i stedet for at forlænge den siddende formands mandat.
I dag siger den tidligere formand, at han aldrig ville have taget jobbet, hvis han havde vidst, han kun ville få to år på posten til at sætte sig ind i bestyrelsens arbejde, og han anbefaler, at tilsynsloven laves om, så bestyrelsesmedlemmer minimum sidder fire år.
Samtidig advarer han om, at bestyrelsen kun kan være politisk uafhængig, hvis medlemmerne ikke er bange for at blive skiftet ud på grund af deres beslutninger.
"Man bruger typisk bestyrelser til myndigheder, der tager politisk følsomme beslutninger. Det skyldes, at man på den måde både kan beskytte myndigheden mod indblanding fra ministeren og samtidig beskytte ministeren mod myndighedens beslutninger," siger Mads Bryde Andersen.
Socialdemokratiet meldte tirsdag ud, at man ønsker at udskifte hele tilsynsbestyrelsen i kølvandet på Danske Banks hvidvasksag og den rekonstruktion af tilsynet, som sagen har udløst.
Men bestyrelsen har ikke gjort noget galt i forhold til hvidvasksagen, og en udskiftning af den risikerer at sende tilsynsbestyrelsens faglighed tilbage til udgangspunktet, advarer Bryde Andersen, der til dagligt er professor i markedsret ved Københavns Universitet.
"Selv om jeg har beskæftiget mig indgående med finansiel regulering; skrevet tykke bøger om pensionsregulering og været formand for Indskydergarantifonden, så tog det mig faktisk to år at komme nogenlunde ind i det meget varierede og komplicerede stof, som Finanstilsynets bestyrelse skal tage stilling til," siger Bryde Andersen.
Først og fremmest magt til at lukke banker
Finanstilsynets arbejde er kommet i politikernes søgelys ovenpå Danske Banks hvidvaskskandale, men diskussionen om tilsynets bestyrelse og dens rolle i hvidvaskovervågning har flyttet fokus fra tilsynets vigtigste rolle, siger Bryde Andersen.
"Finanstilsynets bestyrelse har jo først og fremmest magten til at lukke nødlidende pengeinstitutter. Her kan der let opstå stærke reaktioner, for eksempel fra politikere i lokalområdet, hvis man lukker et lokalt pengeinstitut. Derfor er det også vigtigt, at Finanstilsynets bestyrelse er reelt politisk uafhængigt," siger Bryde Andersen.
Tilsynet fik sin første bestyrelse i 2014 i kølvandet på finanskrisen. Det skete for at styrke den finansielle vagthunds faglighed og troværdighed uden samtidig at politisere overvågningen af banker og resten af den finansielle sektor.
Behov for dobbelt så lang tid i bestyrelsen
Bryde Andersens tid i formandsstolen sluttede i 2016 efter kun to år. Han blev udpeget i 2014 af socialdemokraten Henrik Sass Larsen, men efter regeringsskiftet i 2015 valgte Venstres Troels Lund Poulsen at pege på Danske Banks tidligere finansdirektør, Henrik Ramlau Hansen, som formand i 2016 i stedet for at forlænge den siddende formands mandat.
I dag siger den tidligere formand, at han aldrig ville have taget jobbet, hvis han havde vidst, han kun ville få to år på posten til at sætte sig ind i bestyrelsens arbejde, og han anbefaler, at tilsynsloven laves om, så bestyrelsesmedlemmer minimum sidder fire år.
Samtidig advarer han om, at bestyrelsen kun kan være politisk uafhængig, hvis medlemmerne ikke er bange for at blive skiftet ud på grund af deres beslutninger.
"Man bruger typisk bestyrelser til myndigheder, der tager politisk følsomme beslutninger. Det skyldes, at man på den måde både kan beskytte myndigheden mod indblanding fra ministeren og samtidig beskytte ministeren mod myndighedens beslutninger," siger Mads Bryde Andersen.
