De to tidligere Nordea-folk, Erik Bo Hansen og Torben Pedersen, lancerer deres egen hedgefond
De har begge lange karrierer bag sig i Nordea Markets, men nu er det store kontor midt i København skiftet ud med et lille kontorfællesskab lige ved Charlottenlund Station nord for hovedstaden.
Hedgefonden så dagens lys i februar, efter at Erik Bo Hansen og Torben Pedersen hver især havde arbejdet mere end 20 år hver i Nordens største bank.
“Efter jeg stoppede i Nordea, gik jeg og overvejede, hvad jeg nu skulle give mig i kast med. Efter mere end 20 år det samme sted, ville jeg prøve at lave noget nyt og for mig selv. Timingen var bare rigtig,” siger Erik Bo Hansen, der er adm. direktør i det nye selskab Scandinavian Relative Value (SRV).
Erik Bo Hansen steg kontinuerligt i graderne i Nordea og endte som chef for Global Trading, indtil han blev afskediget i starten af 2017.
Ifølge Erik Bo Hansen var, der ikke noget dramatisk ved fyringen, da det blot handlede om, at hans nye overordnede ville sætte et nyt hold.
Erik Bo Hansen var blandt andet chef for Torben Pedersen, der er medgrundlægger af SRV og har fået titlen som investeringsdirektør.
“Jeg vil ikke sige, at det er en drengedrøm. Men lige så længe jeg har været i den finansielle sektor, har jeg haft lyst til at prøve noget selv, og pludselig var muligheden der,” siger Torben Pedersen.
“Gennemtestet model”
Den nye fond investerer primært i nordiske obligationer og vil udnytte ubalancer på rentemarkederne. Ifølge de to grundlæggere får investorerne et bedre afkast, jo større volatiliteten på de finansielle markeder er.
Det skyldes, at SRV investerer i såkaldt “relativ værdi”. Det betyder, at porteføljeforvalterne hele tiden scanner markedet for at finde obligationer, hvor prissætningen efter forvalternes mening ikke reflekterer den risiko de har. Derved kan SRV i princippet frigøre sig fra udsving i den overordnede rente.
Det sker i praksis ved at SRV på den ene side køber et aktiv, som porteføljeforvalterne mener er undervurderet, og samtidig sælger et aktiv, som enten er overvurderet, eller normalt vurderet. Hvis den undervurderede obligation så efterfølgende bliver korrekt prissat, så tjener SRV’s investorer penge.
På skalaen for risiko sammenholdt med afkast ligger SRV Capital sig på tallet 4 ud af 7. Jo lavere risiko, jo lavere afkast og omvendt. De to stiftere regner med at give investorerne et årligt afkast på mellem 6-10 pct. målt over en treårig periode.
“Vi har gennemtestet vores model og har kørt de finansielle største kriser igennem den. Den har vist, at vi kan skabe det afkast, som vi regner med at kunne levere,” siger Torben Pedersen.
De to stiftere erkender dog, at man ikke kan vide sig helt sikker på, at investorernes penge vokser, præcis som de forudser.
“Det er klart, at der ikke er nogen kriser, der er ens, men vi har kørt de 11 store finansielle kriser gennem de seneste 30 år igennem modellen, og det har den kunnet håndtere og give afkast,” siger Erik Bo Hansen.
I øjeblikket er der 500 mio. kr. i den tre måneder gamle fond, men de to finansfolk regner med at fylde flere penge i hurtigt.
“Vi regner med at nå en minimum en mia. kr. inden nytår, og vi har tilkendegivelser fra flere investorer, der gerne vil være med, ” siger Erik Bo Hansen og vurderer, at man kan nå op på 600 mio. kr. i fonden inden sommerferien.
Ifølge stifterne har de samlet brugt 4.000 timer i arbejdet med at få stablet fonden på benene.
Samtidig har de også selv sat penge i fonden.
“Vi har selv investeret 2,5 mio. kr. hver i fonden, så alt i alt har vi selv smidt fem mio. kr. i puljen,” siger Torben Pedersen.
Billigere end bankerne
De to nyslåede fondsejere vil ikke konkret fortælle noget om omkostningsstrukturen eller hvor meget de tager i kommission.
“Jeg kan ikke sige noget om, hvad vi tager for arbejdet. Jeg kan dog sige så meget, at vi er konkurrencedygtige, og at vi er billigere end bankerne,” siger Erik Bo Hansen.