ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Thomas Borgen om kryptovalutaer: Vi er meget negative

Kryptovalutaer, som bitcoin, er ikke noget Danske Banks topchef Thomas Borgen er stor fan af.

”Kryptovalutaer er et meget umodent marked. Vi er meget negative, og beder alle om at være meget varsomme med at gå ind i det. Det er uigennemskueligt og meget mystisk,” siger han i forbindelse med bankens regnskab fredag morgen.

Virksomheder
Fournais: "Det er på tide vi ser igennem guldfeberen"
Det seneste år er bitcoin-kursen steget med ca. 1000 pct.

Nordea og Sydbank har indført et forbud mod at handle bitcoin for deres ansatte, mens Danske Bank anbefaler sine ansatte ikke at handle med kryptovalutaer.

"Vi er skeptiske om kryptovalutaer pga. den manglende transparens. Vi analyserer det nærmere, og om det fører til et egentligt forbud mod at handle, vil tiden vise," sagde Kenni Leth, pressechef i Danske Bank, til Børsen i januar.

"Stay away"

Danske Bank er bl.a. medejer af R3 - et selskab, der er sat i verden for at kommercialisere blockchain-teknologien, sammen med 40 storbanker.

Finans
Efter rekordhøjt overskud: Danske Bank-aktien stiger
”Vi engagerer os ikke i kryptovalutaer, bortset fra teknologien under det, blockhain, hvor vi har en egen gruppe som arbejder med blockchain. Vi er også med i internationale samarbejder på blockchain-teknologien og tror på det,” siger Thomas Borgen.

Han siger samtidig, at den vilde vækst i kryptovalutaer er ”en refleksion på at betalingssystemerne ikke effektive nok”.

”Men i Norden er betalingssystemerne mere effektive end andre steder,” tilføjer han.
Under fredagens pressemøde tilføjer Danske Banks topchef:

”Lad os se på det. Vi er skeptiske og er ”stay away” på egen risiko.”

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis