ANALYSE - Indgrebet i realkreditsystemet, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen (S) annoncerede onsdag eftermiddag, er et skridt ud af den økonomiske krise og et lidt større skridt ud af finanskrisens lange skygge.
Den første økonomiske fortolkning af låneindgrebet må være positiv alene af den grund, at den skaber sikkerhed om, hvordan realkreditsystemet vil være indrettet i fremtiden.
Den sikkerhed har manglet i fem år, og det har forlænget bolig- og forbrugskrisen. Nu handler politikerne omsider og netop som økonomien viser tegn på et stemningsskifte.
F1-indgrebet er udviklet af en stærk og bred koalition bestående af regeringen, Nationalbanken og Finanstilsynet, og blev i går bakket op af pensionskæmpen ATP.
Nationalbankdirektør Lars Rohde, som også er født formand for den finansielle vagthund kaldet det systemiske risikoråd, har desuden tidligere som både ATP-chef og nationalbankdirektør advaret om flekslånene, og han anes som en af hovedarkitekterne bag indgrebet.
Sikret dansk realkredit
Umiddelbart kan udsagn om at have sikret dansk realkredit virke som tomme løfter fra det politiske system, men der er mindst to grunde til at lytte til udtalelserne fra Henrik Sass-Larsen om indgrebet.
1) Usikkerheden om realkreditsystemet har forlænget krisen i dansk økonomi
Realkreditlånet er den største og vigtigste post på budgettet for de danske boligejere. Alene i realkreditsystemet var der i 3. kvartal 2013 udestående lån til ejerboliger og fritidshuse på 1450 mia. kr. sammenlignet med et samlet dansk BNP på ca. 1850.
Boligejere med flekslån har i lang tid ikke vidst, om de kunne fortsætte med at optage flekslån eller til hvilken pris. Derfor har usikkerheden om realkreditsystemet fået forbrugerne til at holde igen med at sætte gang i forbruget. Den effekt vil låneindgrebet modvirke.
2) Økonomerne har overvurderet betydningen af pensionsformuerne
Gennem krisen har landets økonomer, herunder Nationalbanken, nedtonet den høje boliggæld og dermed de økonomiske risici forbundet med usikkerheden om realkreditsystemet. Årsagen har været, at pensionsformuen på 3339 mia. kr. langt overgår realkreditgælden.
Problemet er, at boligejerne ikke opfatter pensionsformuen som en pose penge, men som en fremtidig indtægtsstrøm. Derimod har frygten for teknisk insolvens, rentestigninger og muligheden for at refinansiere flekslånet været en nærværende risiko for boligejerne.
Den risiko er mindsket med F1-indgrebet, selvom det har taget alt for længe for det politiske system at adressere usikkerheden om realkreditsystemet.
Det centrale spørgsmål er i dag, om låneindgrebet er en magisk kugle, som hurtigt forvandler stigende forbrugertillid til ny gang i vækst og forbrug.
Hold øje med forbrugertilliden
Det centrale nøgletal at holde øje med i de kommende måneder bliver derfor forbrugertilliden. Det er temmelig sikkert, at låneindgrebet vil have en positiv tillidseffekt oven på den seneste tids nyheder, hvor kreditvurderingsinstituttet Standard & Poors atter har raslet med sablen over for flekslånenene.
Ratingbureauernes adfærd afspejler, at de ikke længere vurderer, hvad der er mest sandsynligt, men er langt mere optaget af eventuelle ”sorte svaner” end før krisen. En sort svane er en gentagelse af en lige så ekstrem begivenhed som finanskrisen i efteråret 2008.
Der er imidlertid også et par faktorer, som vil holde lidt igen på optimismen oven på indgrebet. Den ene er, at realkreditinstitutterne har hævet bidragssatserne markant, hvilket bidrager til forsigtigheden blandt boligejerne. Den anden er, at boligejerne skal have tid til at forstå og fordøje de nye regler.
Der vil i de kommende dage blive udløst al mulig debat om reglerne, men forståelsen af de nye regler vil gradvist komme på plads. Derfor kan der her og nu opstå støj i priserne på flekslånene, indtil reglerne og konsekvenserne af indgrebet er fuldt forstået. I hver fald blev en stor del af finansverdenen taget på sengen i går.
Fjerner ikke renterisiko
Det er imidlertid også vigtigt at gøre klart, at indgrebet ikke fjerner den almindelige renterisiko for boligejerne.
Låneindgrebet adresserer alene risikoen for, at Danmark havner i en valuta- og finanskrise. En situation med en eksplosiv stigning i de korte renter, som kunne slå benene væk under boligejernes økonomi og dermed kronen, ligesom det skete for det britiske pund under valutakrisen i 1992.
Renterne kan med andre ord stadig stige, og boligejerne skal stadig træffe et valg mellem at optage rentetilpasningslån eller langfristede realkreditlån.
Økonomerne kan også nok spinde en ende over, at regeringen igen har spændt et sikkerhedsnet ud under F1-lånene, så hvorfor egentlig vælge et andet lån end det? Godt spørgsmål.
Den første økonomiske fortolkning af låneindgrebet må være positiv alene af den grund, at den skaber sikkerhed om, hvordan realkreditsystemet vil være indrettet i fremtiden.
Den sikkerhed har manglet i fem år, og det har forlænget bolig- og forbrugskrisen. Nu handler politikerne omsider og netop som økonomien viser tegn på et stemningsskifte.
F1-indgrebet er udviklet af en stærk og bred koalition bestående af regeringen, Nationalbanken og Finanstilsynet, og blev i går bakket op af pensionskæmpen ATP.
Nationalbankdirektør Lars Rohde, som også er født formand for den finansielle vagthund kaldet det systemiske risikoråd, har desuden tidligere som både ATP-chef og nationalbankdirektør advaret om flekslånene, og han anes som en af hovedarkitekterne bag indgrebet.
Sikret dansk realkredit
Umiddelbart kan udsagn om at have sikret dansk realkredit virke som tomme løfter fra det politiske system, men der er mindst to grunde til at lytte til udtalelserne fra Henrik Sass-Larsen om indgrebet.
1) Usikkerheden om realkreditsystemet har forlænget krisen i dansk økonomi
Realkreditlånet er den største og vigtigste post på budgettet for de danske boligejere. Alene i realkreditsystemet var der i 3. kvartal 2013 udestående lån til ejerboliger og fritidshuse på 1450 mia. kr. sammenlignet med et samlet dansk BNP på ca. 1850.
Boligejere med flekslån har i lang tid ikke vidst, om de kunne fortsætte med at optage flekslån eller til hvilken pris. Derfor har usikkerheden om realkreditsystemet fået forbrugerne til at holde igen med at sætte gang i forbruget. Den effekt vil låneindgrebet modvirke.
2) Økonomerne har overvurderet betydningen af pensionsformuerne
Gennem krisen har landets økonomer, herunder Nationalbanken, nedtonet den høje boliggæld og dermed de økonomiske risici forbundet med usikkerheden om realkreditsystemet. Årsagen har været, at pensionsformuen på 3339 mia. kr. langt overgår realkreditgælden.
Problemet er, at boligejerne ikke opfatter pensionsformuen som en pose penge, men som en fremtidig indtægtsstrøm. Derimod har frygten for teknisk insolvens, rentestigninger og muligheden for at refinansiere flekslånet været en nærværende risiko for boligejerne.
Den risiko er mindsket med F1-indgrebet, selvom det har taget alt for længe for det politiske system at adressere usikkerheden om realkreditsystemet.
Det centrale spørgsmål er i dag, om låneindgrebet er en magisk kugle, som hurtigt forvandler stigende forbrugertillid til ny gang i vækst og forbrug.
Hold øje med forbrugertilliden
Det centrale nøgletal at holde øje med i de kommende måneder bliver derfor forbrugertilliden. Det er temmelig sikkert, at låneindgrebet vil have en positiv tillidseffekt oven på den seneste tids nyheder, hvor kreditvurderingsinstituttet Standard & Poors atter har raslet med sablen over for flekslånenene.
Ratingbureauernes adfærd afspejler, at de ikke længere vurderer, hvad der er mest sandsynligt, men er langt mere optaget af eventuelle ”sorte svaner” end før krisen. En sort svane er en gentagelse af en lige så ekstrem begivenhed som finanskrisen i efteråret 2008.
Der er imidlertid også et par faktorer, som vil holde lidt igen på optimismen oven på indgrebet. Den ene er, at realkreditinstitutterne har hævet bidragssatserne markant, hvilket bidrager til forsigtigheden blandt boligejerne. Den anden er, at boligejerne skal have tid til at forstå og fordøje de nye regler.
Der vil i de kommende dage blive udløst al mulig debat om reglerne, men forståelsen af de nye regler vil gradvist komme på plads. Derfor kan der her og nu opstå støj i priserne på flekslånene, indtil reglerne og konsekvenserne af indgrebet er fuldt forstået. I hver fald blev en stor del af finansverdenen taget på sengen i går.
Fjerner ikke renterisiko
Det er imidlertid også vigtigt at gøre klart, at indgrebet ikke fjerner den almindelige renterisiko for boligejerne.
Låneindgrebet adresserer alene risikoen for, at Danmark havner i en valuta- og finanskrise. En situation med en eksplosiv stigning i de korte renter, som kunne slå benene væk under boligejernes økonomi og dermed kronen, ligesom det skete for det britiske pund under valutakrisen i 1992.
Renterne kan med andre ord stadig stige, og boligejerne skal stadig træffe et valg mellem at optage rentetilpasningslån eller langfristede realkreditlån.
Økonomerne kan også nok spinde en ende over, at regeringen igen har spændt et sikkerhedsnet ud under F1-lånene, så hvorfor egentlig vælge et andet lån end det? Godt spørgsmål.
