ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Sydbank: Høj Danske Bank-udlodning i 2017

Sydbank genstarter dækningen af Danske Bank-aktien med en købsanbefaling.

”Danske Banks mål om en egenkapitalforrentning på 12,5 pct. senest i 2018, betragter vi som ambitiøs, men ikke umulig. Vi vurderer, at investorerne forventer en forrentning under dette niveau. Derfor afspejler aktiekursen langt fra Danske Banks målsætning,” skriver analytiker Mikkel Emil Jensen i en analyse.

Finans
Danske Bank sikkert i mål: Overskud på 4,4 mia i andet kvartal
Under regnskabsfremlæggelsen i sidste uge sagde Danske Bank-chef Thomas Borgen, at marginpresset havde aftaget noget i andet kvartal.

”Vi forventer, at niveauet for 2016 vil overgå sidste års nettorenteindtægter,” skriver Sydbank, som heller ikke lader sig skræmme af et fald på 1 pct. i gebyrindtægterne fra første kvartal.

”Den primære årsag er tilbagegang i forretningsenheden, Wealth Management, hvor gebyrerne falder 3 pct. som konsekvens af flad udvikling i kapitalen under forvaltning. Vi ser gode muligheder for vækst den nye Wealth Management division i takt med at Danske Bank realiserer de forventede omkostningssynergier,” hedder det i analysen.

"Flot udlodningsniveau"

Grundet en stærk omkostningsstyring forventer Sydbank, at Danske Bank når målsætningen om et omkostningsfald i år, samtidigt med, at forbedret kreditkvalitet, lave renter og stigende boligpriser i Danmark, bør holde nedskrivningerne nede.

Finans
Finanshus om Danske Bank: Anbefalingen ryger på "hold" efter regnskab
”Danske Bank øger bankens eget krav til kernekapital til ”14-15 pct.” fra ”minimum 14 pct.”. Årsagen er et ønske om at stå stærkere ved fremtidige regulatoriske stramninger, såsom Basel IV og makroøkonomiske udsving,” skriver Mikkel Emil Jensen, med henvisning til, at Danske Banks kernekapitalsprocent var på 15,8 pct. andet kvartal.

”Danske Bank har en målsætning om at udlodde overskydende kapital ud over de 14-15 pct., dels som udbytte – og dels som aktietilbagekøb (..) Trods den beskedne forøgelse af kapitalkravet fremstår Danske Bank som meget velkapitaliseret og med evne til at fortsætte et flot udlodningsniveau i 2017,” lyder det fra Sydbank-anaytikeren.

I kølvandet på regnskabet torsdag i sidste uge har Danske Bank-aktien ligget på ca. 180 kr. Det seneste år er kursen reduceret med 12,5 pct., og banken har i dag en markedsværdi på 177 mia. kr.

Sydbank genopstarter også dækningen af Nordea, dog med en holdanbefaling.

”Manglende afklaring vedrørende hvidvask og indberetning af skat, potentielle udfordringer med implementering af stor it-løsning samt regulatorisk pres udgør dog stadig væsentlige risikomomenter i forhold til udbyttebetaling,” skriver banken.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis