Danske Banks indlån er steget markant under coronapandemien.
Ved udgangen af juni havde kunderne indlån for i alt 1092,7 mia. kr. i banken, hvilket var 17 pct. mere end i juni sidste år og 10 pct. mere end ved udgangen af marts.
I den danske bankforretning steg indlånet på årsbasis med 11 pct. til 386,0 mia. kr., mens indlånet i Sverige, Norge og Finland samlet steg med 13 pct. til 298,1 mia. kr., og i Nordirland steg indlånet med 18 pct. til 75,5 mia. kr.
pct. vækst i Danske Banks storkundeindlån
Men den klart største stigning var i storkundeenheden Corporates & Insitutions, hvor indlånet fra juni sidste år til juni i år steg med hele 26 pct. til 341,2 mia. kr. Det er også 13 pct. mere, end storkunderne havde på deres indlånskonti ved udgangen af marts.
Danske Banks økonomidirektør, Stephan Engels, oplyser, at der er en simpel forklaring på den store vækst i indlånet.
“Vi oplever generelt, at kunderne har flere penge stående i indlån, men især i Corporates & Institutions har vi set, at de store kunder trækker på deres kreditfaciliteter, men derefter indsætter pengene, fordi de gerne vil have likviditeten stående parat,” fortæller Stephan Engels.
Det billede er set mange steder, og især blandt amerikanske banker. Det skyldes blandt andet, at mange virksomheder i både Danmark og udlandet oplevede, at deres eksisterende kreditfaciliteter blev annulleret eller kraftigt beskåret under den globale finanskrise, fordi bankernes tab var så store, at mange af dem fik kapitalproblemer.
Det var også tilfældet for Danske Bank, hvilket reelt var den udløsende faktor for både den første og den anden danske bankpakke.
Danske Banks tal viser også, at mens udlånet i den danske bankforretning faldt med 2 pct. til 926,0 mia. kr. ved udgangen af juni, og udlånet i resten af Norden blot steg med 1 pct. til 637,2 mia. kr., så steg udlånet i Corporates & Institutions med solide 12 pct. til 227,5 mia. kr.
Det underbygger Stephan Engels’ forklaring om, at de store virksomheder trækker på deres kreditfaciliteter og derefter indsætter pengene på deres konti.
Bevægelsen fylder dog meget hos Danske Bank. I Nordea steg det samlede udlån fra juni sidste år til juni i år med mere beskedne 7 pct., mens den svenske storbank SEB også kunne konstatere en vækst i det samlede indlån på 17 pct.
For Danske Bank er det en god forretning, når kunderne vælger at trække på deres kreditfaciliteter for derefter at sætte pengene i banken igen. For kunderne skal naturligvis betale for at låne pengene af banken, og alle store kunder skal også betale for at have indlån stående i banken.
Det er dog ikke gratis for Danske Bank, at kunderne låner penge for at sætte dem ind på kontoen.
Som alle andre lån skal banken foretage en reservation af kapital, herunder egenkapital, når en kunde låner penge. Men nye regulatoriske krav indført efter finanskrisen betyder også, at Danske Bank skal opfylde bestemte likviditetskrav, kendt som Liquidity Coverage Ratio og Net Stable Funding Ratio, som blandt andet betyder, at banken skal eje flere ultralikvide obligationer og andre let realiserbare aktiver, når bankens indlån stiger.
Samlet set oplyser Danske Bank, at nettorenteindtægterne i Corporates & Institutions i første halvdel af 2020 var på knap 2 mia. kr., hvilket var 9 pct. mere end i første halvdel af 2019. Og alene fra første til andet kvartal steg nettorenteindtægterne med 18 pct. til knap 1,1 mia. kr.
Enheden gav dog et underskud på 854 mio. kr. på grund af stigende nedskrivninger.
