Medlemmerne af Danske Banks bestyrelse står foran en større udskiftning. Af indkaldelsen til bankens generalforsamling fremgår det, at i alt tre nye medlemmer er på vej ind, mens det bliver farvel til to af de hidtidige medlemmer.
Ved generalforsamlingen, som afholdes den 27. marts, foreslås Urban Bäckström, tidligere chef for Sveriges nationalbank Riksbanken, Carlsbergs finansdirektør og vicekoncernchef, Jørn P. Jensen, samt Trond Ø. Westlie, der er finansdirektør i A.P. Møller-Mærsk, indvalgt i bestyrelsen.
Med valget af Trond Ø. Westlie sikrer Mærsk-koncernen sig indflydelse i banken, som man ejer godt 20 pct. af.
Tidligere var A.P. Møller-Mærsk repræsenteret af Eivind Kolding, men med sin tiltræden som ordførende direktør i banken, har han samtidig sagt farvel til både posten som bestyrelsesformand i Danske Bank og direktør-jobbet i Maersk Line.
Farvel til to medlemmer
To af de nuværende bestyrelsesmedlemmer udtræder ved generalforsamlingen. Tidligere SAS-, Superfos- og Transmedica-direktør Peter Højlland forlader den bestyrelse, han har siddet i siden 2000. Det samme gør professor Claus Vastrup, som blev indvalgt i bestyrelsen i 2003 og før det sad som ministerudnævnt medlem af bestyrelsen.
Ole Andersen, der blev ny formand efter Eivind Koldings jobskifte, samt Danfoss-koncernchef Niels B. Christiansen, Michael Fairey, Majken Schultz og tidligere SAS-topchef Mats Jansson ventes genvalgt.