ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Store lån gik uden om Roskilde-bestyrelse

Omkring halvdelen af de store lån fra Roskilde Bank, der kun efter de interne regler kunne bevilges af bestyrelsen, blev alligevel behandlet og godkendt alene af direktionen.

Det skete med brug af reglernes undtagelsesbestemmelse om "presserende tilfælde".

Og når kunder foretog "meget betydelige overtræk", blev dette i udstrakt grad klaret ved en forhøjelse af engagementet.

Regler ikke fulgt

Disse eksempler nævner de to advokater, Mogens Skipper-Pedersen og Henrik Stenbjerre, i den rapport på 91 sider om forholdene i Roskilde Bank, som netop er sendt til Folketingets finansudvalg.

De to advokater skriver, at bankens interne regler for bonitetsvurdering, rating, sikrinsgsakter, udarbejdelse af dokumenter, behandling af overtræk og løbende opfølgning på bevilgede lån "i meget betydeligt omfang ikke har været fulgt".

Den mangelfulde håndtering af kreditsager var efter advokaternes vurdering et resultat af en dårlig kreditkultur over alt i Roskilde Bank.

Kun gået efter at vokse

Bankens ledelse er udelukkende gået efter et øget forretningsvolumen, hvilket skete blandt ejendomsudviklere. Dette gennemsyrede hele bankens salgsorganisation, understøttet af betydelige bonusser og favorable medarbejderaktier, hvis bankens vækstmål blev nået.

På den baggrund mener advokaterne, at bankens daværende direktør Niels Valentin Hansen har hovedansvaret for udviklingen, der førte til bankens konkurs i fjor.

Derfor mener de, at der kan gøres erstatningsansvar gældende over for ham, men også andre medlemmer af direktion og bestyrelse har forbrudt sig ikke alene mod de interne regler, men også mod aktieselskabsloven og loven om finansiel virksomhed, vurderes det.

Kilde: Reuters

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis