Saxo Bank skærer i omkostningerne og nedlægger i den forbindelse stillinger i og uden for Danmark.
”For at sikre at vi fortsat kan investere mere fleksibelt i fremtidig vækst og udvikle vores teknologi, produkter og service til vores kunder, har vi besluttet at reducere antallet af ansatte med 50 personer globalt," skriver finansdirektør Steen Blaafalk i en pressemeddelelse.
Besparelserne rammer især i Danmark, hvor medarbejderstaben reduceres med 31 personer. Efter dagens ændringer har Saxo Bank 1.530 medarbejder globalt, herunder 671 medarbejdere i Danmark.
"Vi er kede af at sige farvel til nogle dygtige medarbejdere, men det har været nødvendigt at tilpasse organisationen og de faste omkostninger til det nuværende aktivitets- og indkomstniveau i banken," skriver Steen Blaafalk og tilføjer:
"Beslutningen skal ligeledes ses i forlængelse af vores arbejde med at effektivisere driften og digitalisere en lang række processer, hvilket har givet anledning til at tilpasse medarbejderstaben.”
Fyringsrunden svarer til en reduktion af den samlede medarbejderstab på ca. 3 pct. I Danmark er reduktionen dog ca. 4,5 pct.
Saxo Bank fremlægger sit årsregnskab for 2016 til marts.