En af landets største banker, Arbejdernes Landsbank, har brudt betalingsloven, og derfor får banken et påbud af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Ifølge styrelsen har Arbejdernes Landsbank nemlig ikke givet et betalingsinstitut et langt nok varsel, inden man opsagde kundeforholdet.
Ifølge Gert Jonassen, der er ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank, har man opsagt forholdet, fordi man ikke mente, at betalingsinstituttet var gode nok til at dokumentere arbejdet med at forhindre hvidvask, terrorfinansiering og andre typer lovbrud.
“Jeg synes, det er underligt, at vi prøver at sikre alle bevæger sig indenfor den rigtige side af loven og så får et påbud for at have strammet reglerne for meget,” siger Gert Jonassen.
Han påpeger, at der er tale om to myndigheder, der har to forskellige målsætninger. Finanstilsynet forsøger bl.a. at forhindre, at der foregår hvidvask gennem bankerne, mens Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kæmper for den fri konkurrence.
“Det er for mig mærkeligt at være fanget mellem to myndigheder,” siger direktøren, der ikke vil fortælle, hvilket betalingsinstittut, der er tale om.
Arbejdernes Landsbank har ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen brudt betalingsloven, fordi et betalingsinstitut under EU-lovgivning har krav på, at få adgang til bankers betalingskontotjenester og ikke kan opsiges uden grund.
“Reglerne forhindrer ikke banker i at opsige et betalingsinstitut som kunde, hvis instituttet har overtrådt reglerne om for eksempel hvidvask. Men opsigelsen bør ske på de objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår, som banken selv har fastsat,” siger Jakob Hald, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i en pressemeddelelse.
Et betalingsinstitut er generelt set et selskab, der har tilladelse til at udbyde betalingstjenester.
Hellere tilsyn end styrelse
Gert Jonassen understreger, at han ikke vil forhindre fri konkurrence. Til gengæld vil han ikke have, at Arbejdernes Landsbank gennem et betalingsinstitut bliver brugt til eksempelvis hvidvask eller terrorfinansiering.
Men er det ikke bare jeres opgave at overholde alle reglerne der findes?
“Jo. Problemet er bare, at når man har nogle regler fra Finanstilsynet, mens konkurrencemyndighederne har nogle andre, og det er svært at navigere i. Så handler det om, hvem man helst vil være uvenner med,” siger Gert Jonassen.
Hvem vil du helst være uvenner med?
“Der foretrækker jeg at være uvenner med konkurrencemyndighederne. Tilsynet er jo dem, der fortæller mig, hvordan jeg skal drive virksomhed og i hvilke rammer, jeg skal holde mig indenfor. De har jo retten til at tage mine nøgler,” siger Gert Jonassen og fortsætter:
“Det betyder ikke, at jeg er pr. automatik vil være uvenner med konkurrencemyndighederne. Jeg siger bare, at her er der noget, som lovgivningen skal gå ind at kigge på.”
Styr på ejerne af transaktionerne
Ifølge Gert Jonassen gjorde betalingsinstituttet ikke nok for at fortælle Arbejdernes Landsbank, hvem der brugte betalingsinstituttet til at sende penge. Altså der var ikke godt nok styr på, hvem der stod bag transaktionerne.
“Her hælder jeg nogen ud, fordi jeg ikke synes, at de giver de rigtige svar, og de overholder ikke de aftaler, vi har om at dokumentere det, der skal til.”
Han mener, at vilkårene for at drive betalingsinstitut skal være på en måde, så man ikke kan skjule transaktioner, som understøtter sort arbejde eller skattely.
“Det er der, konkurrencemyndighederne mener, vi har strammet for meget. Det er en mærkelig situation.”
Ifølge styrelsen har Arbejdernes Landsbank nemlig ikke givet et betalingsinstitut et langt nok varsel, inden man opsagde kundeforholdet.
Ifølge Gert Jonassen, der er ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank, har man opsagt forholdet, fordi man ikke mente, at betalingsinstituttet var gode nok til at dokumentere arbejdet med at forhindre hvidvask, terrorfinansiering og andre typer lovbrud.
“Jeg synes, det er underligt, at vi prøver at sikre alle bevæger sig indenfor den rigtige side af loven og så får et påbud for at have strammet reglerne for meget,” siger Gert Jonassen.
Han påpeger, at der er tale om to myndigheder, der har to forskellige målsætninger. Finanstilsynet forsøger bl.a. at forhindre, at der foregår hvidvask gennem bankerne, mens Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kæmper for den fri konkurrence.
“Det er for mig mærkeligt at være fanget mellem to myndigheder,” siger direktøren, der ikke vil fortælle, hvilket betalingsinstittut, der er tale om.
Arbejdernes Landsbank har ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen brudt betalingsloven, fordi et betalingsinstitut under EU-lovgivning har krav på, at få adgang til bankers betalingskontotjenester og ikke kan opsiges uden grund.
“Reglerne forhindrer ikke banker i at opsige et betalingsinstitut som kunde, hvis instituttet har overtrådt reglerne om for eksempel hvidvask. Men opsigelsen bør ske på de objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår, som banken selv har fastsat,” siger Jakob Hald, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i en pressemeddelelse.
Et betalingsinstitut er generelt set et selskab, der har tilladelse til at udbyde betalingstjenester.
Hellere tilsyn end styrelse
Gert Jonassen understreger, at han ikke vil forhindre fri konkurrence. Til gengæld vil han ikke have, at Arbejdernes Landsbank gennem et betalingsinstitut bliver brugt til eksempelvis hvidvask eller terrorfinansiering.
Men er det ikke bare jeres opgave at overholde alle reglerne der findes?
“Jo. Problemet er bare, at når man har nogle regler fra Finanstilsynet, mens konkurrencemyndighederne har nogle andre, og det er svært at navigere i. Så handler det om, hvem man helst vil være uvenner med,” siger Gert Jonassen.
Hvem vil du helst være uvenner med?
“Der foretrækker jeg at være uvenner med konkurrencemyndighederne. Tilsynet er jo dem, der fortæller mig, hvordan jeg skal drive virksomhed og i hvilke rammer, jeg skal holde mig indenfor. De har jo retten til at tage mine nøgler,” siger Gert Jonassen og fortsætter:
“Det betyder ikke, at jeg er pr. automatik vil være uvenner med konkurrencemyndighederne. Jeg siger bare, at her er der noget, som lovgivningen skal gå ind at kigge på.”
Styr på ejerne af transaktionerne
Ifølge Gert Jonassen gjorde betalingsinstituttet ikke nok for at fortælle Arbejdernes Landsbank, hvem der brugte betalingsinstituttet til at sende penge. Altså der var ikke godt nok styr på, hvem der stod bag transaktionerne.
“Her hælder jeg nogen ud, fordi jeg ikke synes, at de giver de rigtige svar, og de overholder ikke de aftaler, vi har om at dokumentere det, der skal til.”
Han mener, at vilkårene for at drive betalingsinstitut skal være på en måde, så man ikke kan skjule transaktioner, som understøtter sort arbejde eller skattely.
“Det er der, konkurrencemyndighederne mener, vi har strammet for meget. Det er en mærkelig situation.”
Gert Jonassen oplyser, at betalingsinstituttet stadig er kunde i banken, men i gang med at afvikle sine kundeforhold. Han oplyser også, at banken ikke har fået nogen bøde for at have brudt loven.
