Bankernes erhvervsudlån er faldet med mere end 20 mia. kr. under coronakrisen. På den ene side har bankerne haft travlt med at oprette nye kreditter for over 100 mia. kr., der ikke er blevet brugt, mens erhvervslivet samtidig har tilbagebetalt banklån for milliarder med den likviditet, de har fået fra udskudte momsbetalinger og selskabsskat.
Det er status lidt mere end tre måneder efter, at Danmark blev lukket ned, viste halvårsregnskaberne fra Spar Nord Bank, Den Jyske Sparekasse og Skjern Bank torsdag.
Hos Spar Nord i Aalborg anslår adm. direktør Lasse Nyby, at krisen har kostet banken 350 mio. kr. Det meste er bankens egne hensættelser til tab, men en betydelig del stammer fra mindre udlån, hvor erhvervsudlånet er skrumpet med 1,5 mia. kr., fordi virksomhederne har trukket 1,7 mia. kr. mindre på deres kreditter.
“Det er udtryk for, at virksomhederne finansierer sig hos det offentlige i stedet for i banken, fordi de kan udskyde moms og skat,” siger Lasse Nyby, der understreger, at en del af faldet også er udtryk for lavere aktivitet hos virksomhederne.
Bankernes erhvervsudlån er faldet fra 457 mia. kr. til 430 mia. kr. fra udgangen af marts til udgangen af juni, viser tal fra Nationalbanken. I Spar Nord oplevede man, at det store fald i udlånet ramte i april og maj, umiddelbart efter at det blev muligt at skyde betalinger til det offentlige.
“Når man nu får muligheden for at få en gratis kredit, er der rigtig mange, der synes det er interessant, mens det er klart, at det havde været en skidt forretning, hvis man skulle sætte pengene på indlån, for det skal man betale for,” siger Lasse Nyby med henvisning til de negative indlånsrenter for større indlån.
Hos Den Jyske Sparekasse er pengetanken vokset under coronakrisen, så indlånsoverskuddet siden nytår er vokset med 552 mio. kr. til 3,6 mia. kr.
Det er især coronakrisens hjælpepakker, der har ført til, at virksomhederne har masser af rede penge.
“Hjælpepakkerne har både en positiv og en negativ effekt. Virksomhederne har pludselig ekstrem stor likviditet. Det er jo godt for kunderne, men det er ikke godt for os. Kunderne låner meget mindre, end det vi havde håbet på,” siger adm. direktør i Den Jyske Sparekasse, Claus E. Petersen.
Han pointerer samtidig, at der ikke er noget at gøre ved det, og at “det er glædeligt, at vi har et politisk system, der har hjulpet virksomhederne så suverænt. Det kan jeg kun bakke op om”.
Mens det faktiske udlån er faldet, har bankerne stillet nye coronakreditter til erhvervslivet for over 100 mia. kr. frem til udgangen af august, viste en frisk undersøgelse fra brancheorganisationen Finans Danmark tidligere på ugen.
Det er 2,5 mia. kr. mere end ved starten af sommerferien, men hos Spar Nord har Lasse Nyby ikke kunnet mærke stigende appetit på erhvervslån.
“Der er en tendens til, at de større kunder har været ude at hamstre likviditet, så man har været sikker på at kunne betale hver sit. Det har været rettidig omhu,” siger Lasse Nyby.
Spar Nord har ikke mærket en stigning i efterspørgslen på kredittilsagn over sommeren, men til efteråret forventer man, at en del af udlånet vender tilbage i takt med udløbet af regeringens hjælpepakker de kommende kvartaler.
“Når hjælpepakkerne rinder ud, og virksomhederne skal til at stå på egne ben igen, er der nogle, der får problemer, hvis aktiviteten ikke er kommet tilbage,” siger Lasse Nyby, der peger på, at nogle virksomheder nok får problemer, fordi de ikke kan betale den likviditet, de har lånt af staten, tilbage.
