Der er så meget pres opad på boligpriserne i især København, at Det Systemiske Risikoråd, der rådgiver S-regeringen om håndteringen af mulige bobler, nu råber vagt i gevær.
“Rådet ser med stigende bekymring på udviklingen og forventer på sit næste møde at henstille til regeringen om at iværksætte nye tiltag, der kan begrænse risikoopbygningen på boligmarkedet
Det Systemiske Risikoråd
Rådet, der har Nationalbankens direktør Lars Rohde i spidsen, kalder udviklingen bekymrende, og nu vil rådet bruge tiden indtil næste møde til at tygge på, hvad der bør gøres.
Og til næste møde vil rådet så faktisk anbefale regeringen at stramme op med en række konkrete nye initiativer, der skal inddæmme risikoen.
“Rådet ser med stigende bekymring på udviklingen og forventer på sit næste møde at henstille til regeringen om at iværksætte nye tiltag, der kan begrænse risikoopbygningen på boligmarkedet,” lyder det i Rådets udtalelse, der er offentliggjort tirsdag eftermiddag.
Rådet peger på, at der er en række indikatorer, der peger i retning af en risikoopbygning på boligmarkedet og især i København. Det gælder blandt andet et boligsalg, der både i København og resten af landet er steget kraftigt, og priser, der også har haft syvmilestøvler på.
Udlånsvæksten er ganske vist fortsat moderat, men “det skal ses, i lyset af at gælden allerede er på et højt niveau,” som risikorådet skriver.
Og så er afdragsfrie realkreditlån fortsat meget udbredte, og især blandt de mest forgældede boligejere.
“De meget lave finansieringsomkostninger og muligheden for afdragsfrihed i kombination med en høj boligefterspørgsel skaber risiko for yderligere risikoopbygning i form af kraftige stigninger i boligpriserne og højere gældsætning,” skriver rådet.
I en prognose i sidste uge vurderede Nationalbanken, at huspriserne er i gang med at stige med 10 pct. på bare ét år. Og mere i København.
Derudover har risikorådet også vinket med et gult flag i forhold til øgede kapitalkrav til bankerne.
Den nuværende situation i Danmark med meget lempelige finansielle forhold, stigende aktivpriser og udsigter til hurtig økonomisk genopretning danner grobund for opbygning af risici,” skriver Risikorådet i en udtalelse.
Sidste år fjernede regeringen helt den såkaldte kontracykliske buffer, som er et ekstra kapitalkrav til bankerne, der gør det dyrere at låne penge ud. Det skete som en direkte konsekvens af coronapandemien.
Risikorådet anbefaler fortsat en kontracyklisk buffer på 0 pct., men siger nu, at den nok skal sættes i vejret i år.
“Rådet forventer at henstille om en forøgelse af bufferen i midten af 2021, medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system, eller økonomien rammes af et nyt negativt stød,” lyder det. Og Rådet fortsætter:
“Da der som udgangspunkt går 12 måneder, fra det besluttes at hæve bufferen, til en forøgelse træder i kraft, vil institutterne først skulle opfylde et positivt bufferkrav i midten af 2022. I lyset af de meget lempelige finansielle forhold kan der blive behov for en relativt hurtig genopbygning af den kontracykliske kapitalbuffer.”
Det er dog op til erhvervsministeren, om bankerne rent faktisk skal have et øget kapitalkrav.
