ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Staten spinder guld på bankpakker: 12 mia til dato

De seks bankpakker, som skiftende regeringer har sat i søen for at hjælpe banksektoren igennem finanskrisen, har været en guldrandet forretning.

Ikke for bankerne, men for statskassen.

Finans
Roskilde Bank-ofre får kvart milliard i erstatning
Faktisk står de danske skatteydere til at tjene 12,2 mia. kr. på bankpakkerne, så det er med andre ord i snit en check på godt 2000 kr. med hilsen fra den danske finanssektor til hver eneste dansker.

Det viser den seneste status for bankpakkerne fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).

Ifølge notatet lægger bankpakke I omkring 2,3 mia. kr. i kassen, bankpakke II topper med 9,3 mia. kr. fra renter på kapitalindskud, mens der både her og i senere bankpakker er ydet statsgarantier, som har givet staten en provision på godt 0,3 mia. kr. - efter at tabene er modregnet.

Sammen med de renter og provisioner, der kommer i kassen i år, giver det et samlet plus på 12,2 mia. kr.

Ingen gaver

"Vi har fået nogle bankpakker, men vi har ikke fået gaver. Vi er selvfølgelig meget taknemmelige for bankpakkerne, men det har også vist sig at være en udmærket forretning for staten," siger Niels Storm Stenbæk, cheføkonom i bankernes organisation Finansrådet.

Han understreger, at i modsætning til mange andre lande i Europa, hvor skatteyderne måtte til lommerne, har den danske banksektor selv betalt for oprydningen.

Er det her noget, danskerne ikke ved?

"Det er i hvert fald noget, de godt kan blive mindet om en gang imellem," siger Niels Storm Stenbæk.

Danmarkshistoriens største tyveri

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der som ny minister skruede den seneste bankpakke sammen i efteråret sammen med de borgerlige partier, har tidligere kaldt bankpakke II for "Danmarkshistoriens største tyveri" i en tv-dokumentar.

Finans
Her er regningen, Borgen: Bankpakke koster 11 mia
Men i notatet fra hans eget ministerium står det klart, at staten står til et overskud fra netop den bankpakke på 9,3 mia. kr., så det altså har været den mest indbringende pakke for staten til dato.

Sass' kommentarer gik på, at staten valgte at låne bankerne penge til en fast rente i stedet for at kræve del i en eventuel fremtidig stigning i værdien af bankens aktier. Dengang påstod tv-dokumentaren, at staten var gået glip af omkring 24 mia. kr. med den model.

Regnet ordentligt på det

Men regeringens eget finanskriseudvalg med professor Jesper Rangid i spidsen har siden hamret det tal i jorden.

"Vi har regnet ordentligt på det," sagde Rangvid, da han fremlagde sin rapport sidste efterår. Rangvid konkluderede, at aktiemodellen allerhøjst kunne have givet 8 mia. mere, hvis alt var gået godt. Men den kunne lige så godt have givet staten et tab på op mod 3 mia. kr.

Så sent som i efteråret var Enhedslisten ude med en pressemeddelelse, hvor regeringen blev opfordret til at gribe overfor bankerne for at sikre "at vi ikke fremover skal bruge milliarder på at redde grådige banker".





Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis