I andet kvartal er der et plus på 30,6 mio. kr., mens bundlinjen i forrige kvartal var præget af tilsvarende røde tal.
Det er især coronakrisen, der tager fokus i regnskabet. Specielt når det gælder udsigterne for den nærmeste fremtid, er sigtbarheden dårlig.
“Det er svært at se problemernes anatomi endnu, for det er ikke en normal krise. Det stikker af i alle retninger. Nogen kommer helskindet ud som vindere, og andre som store tabere. Jeg kan ikke se mønstret for alvor endnu,” siger adm. direktør i Den Jyske Sparekasse, Claus E. Petersen
At krisen ikke bare er sort/hvid men derimod yderst kompleks, vidner svinebøndernes afregningspriser om.
“Da krisen kom ville jeg have forsvoret, at det ville ske. Folk har slet ikke været tilbageholdende
Claus E. Petersen, adm. direktør, Den Jyske Sparekasse
“Svinepriser er ikke bare svinepriser. Producenterne af slagtesvin tjener rigtig gode penge. Men når de gamle søer bliver sendt på slagteriet, får man ingenting. Og hvorfor så det? Jo, for de bliver jo normalt lavet til pølser, men når fodboldkampene bliver spillet for tomme tribuner, og når kræmmermarkederne og store grillfester er aflyst, ja så kan det altså mærkes på pølsesalget,” fortæller Claus E. Petersen.
“Krisen er ikke bare plain vanilla. Den rammer vidt forskelligt.”
På regnskabssprog lyder det om usikkerheden, at “det videre forløb af coronakrisen og specielt de makroøkonomiske udsigter har meget stor betydning for sparekassens forventninger til 2020. Det gælder især for udviklingen i nedskrivninger på udlån, udviklingen i de samlede eksponeringer og det generelle aktivitetsniveau.”
Men på trods af usikkerheden har banken alligevel valgt at opjustere forventningerne til årets resultat en smule, så man nu regner med et resultat før skat i niveauet 20–70 mio. kr. mod tidligere 10–70 mio. kr.
“Der er sket det, at vores underliggende nedskrivninger er lavere, end det vi havde budgetteret med. Faktisk er de på det laveste niveau siden finanskrisen. Godt nok har vores toplinje har udviklet sig lidt dårligere end forventet. Men krisen taget i betragtning er resultatet acceptabelt,” siger han.
mio kr er Den Jyske Sparekasses indlånsoverskud vokset med
Den Jyske Sparekasses pengetank er under coronakrisen blevet fyldt mere og mere op. Siden nytår er indlånsoverskuddet vokset med 552 mio. kr.
Det er især coronakrisens hjælpepakker, der har ført til, at virksomhederne har masser af rede penge.
“Hjælpepakkerne har både en positiv og en negativ effekt. Virksomhederne har pludselig ekstrem stor likviditet. Det er jo godt for kunderne, men det er ikke godt for os. Kunderne låner meget mindre, end det vi havde håbet på,” siger Claus E. Petersen, men pointerer samtidig, at der ikke er noget at gøre ved det, og at “det er glædeligt, at vi har et politisk system, der har hjulpet virksomhederne så suverænt. Det kan jeg kun bakke op om.”
Sparekassens samlede indlånsoverskud er på 3,6 mia. kr., hvilket svarer til en overdækning på 49,2 pct. De faldende udlån resulterer i, at banken i sit regnskab præsterer et fald i netto renteindtægter på omkring 2 mio. kr. fra første til andet kvartal.
Ud over et faldende erhvervsudlån skal årsagen til bankens indlånsoverskud også findes i ændrede og mere tilbageholdende forbrugsmønstre som følge af coronakrisen.
I regnskabet oplyser Den Jyske Sparekasse, at indlånsoverskuddet er “placeret efter en konservativ strategi, som betyder, at udsving på de finansielle markeder forventes at få en begrænset effekt på sparekassens kursreguleringer.”
Der kan nemlig være brug for pengene allerede i den nærmeste fremtid. Når statens hjælpepakker udløber, og når virksomhederne eksempelvis skal betale den udskudte moms tilbage, forventer banken “et yderligere træk på bevilgede kreditter (...) og dermed stigende udlån.”
På et punkt er forbrugerne dog alt andet end forsigtige. Den voldsomme stigning i sommerhussalget kan i den grad også mærkes i Den Jyske Sparekasse.
“Vi opererer normalt med meget korte svarfrister til kunderne, men aktivitetsniveauet har simpelthen været så højt, at vi ikke helt har kunnet leve op til vores løfter,” fortæller han.
“Det er virkelig vildt, det vi ser. Ude ved ejendomsmæglerne er hylderne er næsten tomme. Da krisen kom ville jeg have forsvoret, at det ville ske. Folk har slet ikke været tilbageholdende.”
