Begrænsning af danskernes afdragsfrihed er et politisk spørgsmål og bør ikke kun være op til Finanstilsynet.Sådan lyder det fra Lars Petersson, der er ordførende direktør i Sparekassen Sjælland og bestyrelsesformand i Sparekassen Fyn. Han vil have politikerne på banen i diskussionen af, hvorvidt danskerne skal tvinges til at afdrage mere.