ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Sparekasse følger Jyske Bank med nyt såkaldt superlån

Samme dag som Jyske Bank lancerer deres nye bankboliglån, der af Silkeborg-bankens adm. direktør kaldes et superlån, er endnu en bank klar med samme lån. 

Det er Sparekassen Sjælland, der tilbyder kunder i Sparekassen Sjælland og Sparekassen Fyn det nye bankboliglån, der går under navnet BoligprioritetFRI med et renteloft på 1,5 pct. i fem år. 

”Vi hilser konkurrencen på det danske boligmarked mere end velkommen. Sparekassen SjællandFyn-koncernens markante indlånsoverskud på mere end 5 mia. kr. giver os en betydelig konkurrencefordel.
Det er således en fin forretning for koncernen at tilbyde attraktive prioritetslån med renteloft til kunderne, der samtidig kan glæde sig over et super godt tilbud, som vi er glade for at lancere,” fortæller administrerende direktør Lars Petersson. 

Jyske Banks boliglån har fået navnet Jyske Renteloft Cibor 3 og kan bruges til at finansiere op til 80 pct. af boligens værdi. Lånet kommer i to versioner, hvor man enten kan få et renteloft på 1,5 pct. med udløb i 2021 eller 2 pct. med udløb i 2024. 






Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis