ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Spar Nord i tænkeboks: Nye aktier er et stort problem

Spar Nord, der nu officielt er i budkrig med Nordjyske Bank om Nørresundby Bank, lover at forholde sig seriøst til det nye bud på 450 kr. per aktie, der ligger over Spar Nords bud på 425 kr. per aktie.

Men der er en kæmpe knast fra starten af, understreger Ole Madsen, kommunikationsdirektør i Spar Nord.

Finans
Nordjyske trumfer Spar Nord i budkrig om Nørresundby Bank
"Vi bemærker at der er tale om en betaling, der består af både kontanter og aktier. Vi har tidligere givet udtryk for, at vi ikke ser os selv som aktionærer i en fusion mellem Nørresundby Bank og Nordjyske Bank," siger Ole Madsen til Børsen.

Så I kræver, at hele betalingen falder kontant, hvis I skal sige ja?

"En del af præmissen for, at vi endte med at handle, som vi gjorde, var, at vi ikke kunne se os selv som aktionær i den fusion, der blev lagt frem mellem Nørresundby Bank og Nordjyske Bank. Det tilbud, der nu ligger, vil føre os lidt i samme retning," siger Ole Madsen.

Ifølge Børsens oplysninger vil fusionen give Spar Nord 12 pct. af aktierne, hvor Spar Nord i dag sidder på næsten 55 pct. af aktierne i Nørresundby Bank.

Han understreger, at nu vil Spar Nord nærstudere tilbuddet og gøre sin stilling op.

Kursen betyder noget

"Vi vil selvfølgelig forholde os vældig seriøst til, at der nu er kommet et alternativt bud," siger Ole Madsen og lægger vægt på, at Nordjyske Bank har tilbudt en kurs, der er højere end Spar Nords bud.

Jyske Bank er dybt involveret i finansieringen af Nordjyske Banks bud og garanterer fortegningsemission i Nordjyske Bank på 700 mio. kr. til en fast kurs på 115 kr. pr. aktie. Banken garanterer også udstedelsen af efterstillet kapital for op til 275 mio. kr.

Jyske hepper på Nordjyske


"Jyske Bank støtter Nordjyske Banks og Nørresundby Banks ønske om at bevare en stærk nordjysk lokalbank ved at sikre den nødvendige kapital og likviditet," som der står i børsmeddelelsen fra Nordjyske Bank.

Det er en lussing til Spar Nord, der dog ikke vil kommentere på det.

Betyder det noget for jeres beslutning, at Jyske Bank pludselig er involveret i finansieringen?

"Det har jeg ikke nogen kommentarer til," siger Ole Madsen.




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis