Det, der ser smart ud på Christiansborg og på universiteterne, ser mindre smart ud for nogle af dem, der arbejder med det til dagligt.
Den nye aldersopsparing, der afløser kapitalpensionen, er blevet rost som en attraktiv ordning og et godt alternativ til kapitalpensionen. Og det er den også på papiret, men ikke i praksis.
Sådan lyder vurderingen fra pensionsselskabet Skandia, der betegner det som ren logik, at danskerne - selv om mange har konverteret deres kapitalpensioner til aldersopsparing - stort set ikke indbetaler nye penge på den nye pensionsordning.
Kun en tiendedel
Hvor der blev indbetalt 17,5 mia. kr. på kapitalpensioner i 2012, før der blev lukket for fradrag på indbetalinger, blev der kun indbetalt 1,7 mia. kr. på aldersopsparinger i 2013 - altså kun en tiendedel.
Kernen til problemerne ligger i, at der ikke længere er skattefradrag for indbetalingerne.
"Eksperter og politikere glemmer at forholde sig til, hvordan virkeligheden ser ud for en meget stor del af de danske pensionsopsparere. Rigtig mange indbetaler til pension via deres arbejde, og for dem vil det medføre en ekstraskat på mellem 500 og 1000 kroner om måneden, hvis de vælger at indbetale til aldersopsparingen," siger Nicolai Nielsen, pressechef i Skandia.
20.000 kr. om året
Han tilføjer, at for ægtepar, hvor begge har en aldersopsparing, skal der altså findes mellem 1000 og 2000 kr. ekstra i privatbudgettet hver måned. Og da aldersopsparingen især retter sig mod lav- og mellemindskomster, er det noget, der kan mærkes.
"I Skandia støder vi ikke på mange kunder, der frivilligt tigger og beder om at få lov at betale op mod 12.000 kroner ekstra i skat om året, for at få lov at spare op til pension. Særligt ikke når der er et alternativ, ratepension eller livrente, som ikke medfører de samme økonomiske konsekvenser nu og her," siger Nicolai Nielsen.
Han understreger dog, at det var forventet, at indbetalingerne til aldersopsparingerne ville falde, fordi loftet for indbetalinger er 27.600 kr om året. Det er omkring 20.000 kroner lavere end loftet for den gamle kapitalpension.
Mange konverteringer
Ifølge Skandia gør det manglende fradrag ikke den store forskel for de danskere, der tidligere indbetalte til en kapitalpension privat. Deres udgift ved at indbetale de 27.600 kr. er stort set den samme, som hvis de indbetalte 46.000 kr. med fradrag til den gamle kapitalpension.
Men for de danskere, der sætter penge ind på pensionen via deres arbejde, slår skatten altså hårdt. Og over 80 pct. af danskernes pensionsindbetalinger kører via arbejdsgiveradministrerede ordninger.
Selv om danskerne ikke rigtig har indbetalt nye penge på aldersopsparinger, så har de dog i stort omfang konverteret deres kapitalpensioner til aldersopsparinger.
Dyr skatterabat
Den omlægning medfører, at pensionerne bliver beskattet her og nu, men til gengæld får danskerne en skatterabat, når det sker. Så i stedet for at skulle betale 40 pct. i skat om mange år, betaler de 37,3 pct. her og nu, og så er pengene skattefri senere.
Over en million danskere har konverteret deres pensioner, og det kommer så meget bag på finansminister Bjarne Corydon (S), at han har 11-doblet provenuskønnet for de fremrykkede skatter - fra 5 til 58 mia. kr.
Det betyder samtidig, at finansministerens skattegave til opsparerne er vokset fra den ventede halve milliard til omkring 5,5 mia. kr.
Den nye aldersopsparing, der afløser kapitalpensionen, er blevet rost som en attraktiv ordning og et godt alternativ til kapitalpensionen. Og det er den også på papiret, men ikke i praksis.
Sådan lyder vurderingen fra pensionsselskabet Skandia, der betegner det som ren logik, at danskerne - selv om mange har konverteret deres kapitalpensioner til aldersopsparing - stort set ikke indbetaler nye penge på den nye pensionsordning.
Kun en tiendedel
Hvor der blev indbetalt 17,5 mia. kr. på kapitalpensioner i 2012, før der blev lukket for fradrag på indbetalinger, blev der kun indbetalt 1,7 mia. kr. på aldersopsparinger i 2013 - altså kun en tiendedel.
Kernen til problemerne ligger i, at der ikke længere er skattefradrag for indbetalingerne.
"Eksperter og politikere glemmer at forholde sig til, hvordan virkeligheden ser ud for en meget stor del af de danske pensionsopsparere. Rigtig mange indbetaler til pension via deres arbejde, og for dem vil det medføre en ekstraskat på mellem 500 og 1000 kroner om måneden, hvis de vælger at indbetale til aldersopsparingen," siger Nicolai Nielsen, pressechef i Skandia.
20.000 kr. om året
Han tilføjer, at for ægtepar, hvor begge har en aldersopsparing, skal der altså findes mellem 1000 og 2000 kr. ekstra i privatbudgettet hver måned. Og da aldersopsparingen især retter sig mod lav- og mellemindskomster, er det noget, der kan mærkes.
"I Skandia støder vi ikke på mange kunder, der frivilligt tigger og beder om at få lov at betale op mod 12.000 kroner ekstra i skat om året, for at få lov at spare op til pension. Særligt ikke når der er et alternativ, ratepension eller livrente, som ikke medfører de samme økonomiske konsekvenser nu og her," siger Nicolai Nielsen.
Han understreger dog, at det var forventet, at indbetalingerne til aldersopsparingerne ville falde, fordi loftet for indbetalinger er 27.600 kr om året. Det er omkring 20.000 kroner lavere end loftet for den gamle kapitalpension.
Mange konverteringer
Ifølge Skandia gør det manglende fradrag ikke den store forskel for de danskere, der tidligere indbetalte til en kapitalpension privat. Deres udgift ved at indbetale de 27.600 kr. er stort set den samme, som hvis de indbetalte 46.000 kr. med fradrag til den gamle kapitalpension.
Men for de danskere, der sætter penge ind på pensionen via deres arbejde, slår skatten altså hårdt. Og over 80 pct. af danskernes pensionsindbetalinger kører via arbejdsgiveradministrerede ordninger.
Selv om danskerne ikke rigtig har indbetalt nye penge på aldersopsparinger, så har de dog i stort omfang konverteret deres kapitalpensioner til aldersopsparinger.
Dyr skatterabat
Den omlægning medfører, at pensionerne bliver beskattet her og nu, men til gengæld får danskerne en skatterabat, når det sker. Så i stedet for at skulle betale 40 pct. i skat om mange år, betaler de 37,3 pct. her og nu, og så er pengene skattefri senere.
Over en million danskere har konverteret deres pensioner, og det kommer så meget bag på finansminister Bjarne Corydon (S), at han har 11-doblet provenuskønnet for de fremrykkede skatter - fra 5 til 58 mia. kr.
Det betyder samtidig, at finansministerens skattegave til opsparerne er vokset fra den ventede halve milliard til omkring 5,5 mia. kr.
