ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Skat fra pensionsfinte vælter ned i Corydons kasse

Finansminister Bjarne Corydon (S) kan se milliarderne fosse ind i statskassen fra omlægningen af kapitalpensioner.

Og det i et tempo, som kan gøre, at SR-regeringen endnu en gang må opjustere sit skøn over, hvor meget der kommer i kassen i år.

Læs også: Corydons regneups: Skat fra pensionsfinte opjusteret fra 5 til 55 mia

Det viser en gennemgang af de offentlige kvartalsregnskaber fra Danmarks Statistik, som Børsen har foretaget. Tallene for andet kvartal er netop offentliggjort.

18 mia i første halvår

I første og andet kvartal er der kommet 18 mia. kr. mere i kassen fra skat af kapitalpensioner, end der normalt vil gøre.

Finans
Deadline for pensionsfinte nærmer sig
Det skal ses i lyset af, at SR-regeringen forventer en ekstra saltvandsindsprøjtning på 30 mia. kr. for hele året.

Når der er en ekstra strøm af milliarder på vej ned i statskassen, så skyldes det, at SR-regeringen har lukket ned for indbetalinger til kapitalpensioner for i stedet at lokke folk over på nye aldersopsparinger.

Skatterabat på 2,7 procentpoint

Lokkemidlet er en skatterabat, så pensionsopspareren i stedet for at betale 40 pct., når han eller hun går på pension om en årrække, kan nøjes med at betale 37,3 pct. i skat ved at føre pengene over på en aldersopsparing.

Finans
62.000 PFA-kunder får brev om skatterabat
Men det kræver, at opsparingen bliver beskattet nu - ikke senere.

Det har så mange danskere valgt at gøre, at der strøg 28,5 mia. kr. ekstra i kassen sidste år, og regeringen regner altså med et provenu i omegnen af 30 mia. kr. i år.

Sent ud af starthullerne

Men meget tyder på, at beløbet bliver endnu større. Flere selskaber er nemlig kommet sent ud af starthullerne. For eksempel er landets største pensionsselskab PFA først nu ved at skrive ud til 62.000 af deres kunder, der står til at få mere ud af deres pensioner ved at høste skatterabatten.

Og ifølge Børsens oplysninger er PensionDanmark klar med velvoksen check på ekstra 3 mia. kr. alene for tredje kvartal.

Corydons mange, rare ekstra pensionsmilliarder tørrer ind fra nytår, hvor der ikke længere er skatterabat på en omlægning.

Finansministeren har da også lige fremlagt et udspil til en finanslov, hvor det offentlige underskud pludselig vokser eksplosivt og er nede at pille ved forbudt territorium - ifølge EU-reglerne - på 3 pct. af bnp.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis