Saxo Bank kommer ud af årets seks første måneder med et resultat på 229 mio. kr. mod 158 mio. kr. samme periode sidste år.
Det viser bankens netop offentliggjorte halvårsrapport.
”Halvårsresultatet understreger, at vi er på rette spor, men vi har store ambitioner. Derfor fortsætter vi med at investere massivt i teknologi for at skabe en best-in-class digital kundeoplevelse," siger Kim Fournais, stifter og adm. direktør, i en kommentar til regnskabet.
I september kan Hellerup-banken fejre 25 års jubilæum.
"Vi er stolte af rejsen fra at være en pioner inden for onlineinvestering til at være en ledende facilitator af globale kapitalmarkeder til både private kunder og andre finansielle virksomheder. Saxo Bank var en fintech-virksomhed længe før begrebet blev opfundet, og vi er stadig skarpt fokuserede på at forbedre vores teknologi og være frontløber på digitalisering i den finansielle sektor," lyder det fra Kim Fournais.
Ny storaktionær
Sidste år havde Saxo Bank et overskud på 302 mio. kr. mod et underskud på 645 mio. kr. i 2015. Korrigeret for tab på schweizerfrancen og andre engangseffekter landede resultatet i 2015 på 304 mio. kr.
For første halvår er de primære driftsindtægter på knap 1,6 mia. kr., mens de var på knap 1,5 mia. kr. i første halvår 2016.
"Kundeindskud til handel fortsætter med at stige og sætter rekord med 98,3 mia. kr.," oplyser Saxo Bank.
Amerikanske TPG Capital har ca. 30 pct. af aktierne i banken, mens Zhejiang Geely Holding Group i sommer har købt ca. 30 pct., bl.a. Lars Seiers aktier. Kim Fournais har en aktiepost på knap 26 pct.
"Det er fortsat forventningen, at transaktionen afsluttes i fjerde kvartal 2017," skriver Saxo Bank i en kommentar til halvårsrapporten.
Bankens kerneforretning er Saxo Trader, en onlinebaseret handelsplatform. Siden 2001 har platformen været tilgængelig for bankkunder over hele verden gennem såkaldte white label-partnerskaber, som Saxo Bank i dag har over 120 af.