Den store oprydning efter finanskrisen er slut, og derfor bør bankerne fokusere knivskarpt på at understøtte væksten i både bankerne og samfundet fremover.
Sådan lyder signalet fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) på Finansrådets årsmøde i København i dag.
"I spiller en afgørende rolle i økonomien. Hvor de største danske virksomheder ofte klarer sig fint uden jeres hjælp, så er de små og mellemstore virksomheder ofte meget afhængige af jer, hvis de skal udvikle deres forretning og skabe nye arbejdspladser," siger Henrik Sass Larsen.
Som Børsen skriver i dag, har bankerne 400 mia. kr. klar til udlån i bankboksen - men mangler kreditværdige projekter i stor stil. Det fik en kommentar med fra ministeren.
"Herfra skal der lyde en opfordring til, at I kommer på banen og udnytter de faste rammer, der nu er skabt om den finansielle sektor, til at støtte op om de virksomheder, der har udviklingspotentiale og gode idéer - til gavn for virksomhederne, jer selv og samfundsøkonomien. Og derfor er jeg også glad for at kunne læse i dagens Børsen, at I også selv mener at være klar til at låne mere ud til gode danske idéer og virksomheder," siger Henrik Sass Larsen.
Sass: Uenig i Kraka-analyse
Ministeren tilføjer, at det kan være lån til mindre virksomheder, der har brug for lån til robotter, der automatiserer produktionen. Og det kan være virksomheder inden for velfærdsteknologi, som får bedre mulighed for at afsætte på det kinesiske marked, hvor der er en stigende efterspørgsel efter teknologiske løsninger på landets velfærdsudfordringer.
Henrik Sass Larsen vurderer, at bankerne er tilpas godt polstret til, at en ny finanskrise ikke spøger i kulissen. Derfor er han også uenig i den analyse fra tænketanken Kraka, der kom frem til den modsatte konklusion for få uger siden.
"Jeg er ikke enig. De nye krav og regler betyder, at sandsynligheden for en ny finanskrise er mindsket markant. Vi har indført skærpede krav, der betyder, at kvaliteten af bankernes kapital skal være bedre end tidligere, og at institutterne skal have en højere egenkapital. Og for SIFI’erne har vi stillet yderligere kapitalkrav," siger Henrik Sass Larsen.
Han tilføjer, at der også er indført strammere aflønningsregler, skrappere krav om egnethed for bestyrelsesmedlemmer, og at Finanstilsynet har fået en række nye redskaber til hurtigere at identificere svagheder i bankerne.
Samtidig er de danske banker gledet flot igennem den europæiske stresstest, som ECB har gennemført, konstaterer ministeren.