ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Sass lægger indgreb mod bidragssatser på is

Nej, der kommer ikke et nyt lovindgreb mod realkreditten, selv om bidragssatserne er eksploderet de seneste år.

Sådan lyder meldingen fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der dermed punkterer  det stigende tryk for at gøre noget, der er opbygget på Christiansborg.

Kommer der et indgreb mod stigende bidragssatser?

Læs også: Lars Rohde og minister dybt uenige om truende boligboble
"Nej, det gør der ikke. Vi tror på, at bidragssatserne kommer ned i det øjeblik, institutterne er polstrede nok. Men man er der ikke nu. Man mangler stadig at bygge kaptal op," siger Henrik Sass Larsen.

Det er set tidligere


Han tilføjer:

"Jeg forventer, at når man på et tidspunkt er blevet polstret nok, så må den almindelige konkurrence jo gå i gang. Det har man også set tidligere i historien"

Hvad er dit benchmark for, hvornår de er godt nok polstret? Ser man på deres kapital og de krav, der bliver indfaset frem mod 2019, er de ganske tæt på at være i mål allerede nu.

Finans
Rohde: Finanspolitikken skal ikke køres til grænsen
"Ja, men de er der ikke helt endnu, i hvert fald nogle af dem. For eksempel har Nykredit for nylig været ude at tage nogle ret solide tab på andelsboligmarkedet. Det koster jo penge, og det skal tages fra egenkapitalen.  Så de er der ikke endnu," siger Henrik Sass Larsen til Børsen.

Hylende borgerlige indianere

Han kalder de borgerlige politikere, der efterlyser ekstra kontrol, for "hylende indianere", der er ude af trit med deres egne politiske ledelser.

Finans
Nykredit frygter nye kapitalfælder forude
"Når jeg og et flertal i Folketinget siger til realkreditten, at nu skal I polstre jer bedre, nu skal I tage de afskrivninger, der skal tages, og nu må I vise ansvarlighed og låne nogle flere penge ud, så ville jeg være et skarn, hvis jeg kom og flåede hovedet af dem, inden de overhovedet var nået derhen," siger Henrik Sass Larsen.

Men hvor langt er vi væk? Er det ét år? To?

"Prognoser er farlige, men vi er ikke langt derfra," siger ministeren.

Realkredit Danmark er i stand til at betale udbytter på 3 mia. kr. til Danske Bank....

"Jo, men de har en ret speciel kapitalstruktur lige præcis i RD. De er overkapitaliseret som følge af den konstruktion, der i sin tid blev lavet. Så der er en forklaring på det," siger Henrik Sass Larsen.

Noget, der kan ske

Hvor meget vægt lægger du på realkredittens argumenter om, at der kan ske noget i fremtiden, for eksempel Basel-truslen mod de interne risikomodeller, og at det må man begynde at polstre sig til allerede nu?

"Så længe man har en ordentlig argumentation, så har jeg ikke noget i mod det," lyder det fra ministeren til Børsen.

Han fortsætter:

"Et af de største institutter, vi har herhjemme, er ejet af kunderne selv (Nykredit, red.). Hvad skulle deres interesse være i at blive ved med at opkræve for meget? Der findes et perfekt incitament til, at man får en situation på markedet, hvor de tvinger priserne nedad," siger Henrik Sass Larsen.

Ejer over 40 pct. af markedet

Nykredit, der også ejer Totalkredit, har en markedsandel på over 40 pct.

"Vi har tre- eller firedoblet kravet til den basiskapital, de skal ligge med. Derfor er det rimeligt, at vi tager os lidt tålmodighed i forhold til det," siger Henrik Sass Larsen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis