ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Sass: Det bliver de skrappeste bankregler nogensinde

"Det bliver den skrappeste banklovgivning, der nogensinde er gennemført i Danmark."

Så kontant tegner den nye erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) linjerne op i den nye bankpakke, der ventes i hus torsdag.

Finans
Her er de sidste knaster i bankpakken
Ministeren understreger overfor Børsen, at der stadig forhandles, men han lægger ikke skjul på, at der er udsigt til forlig.

"Vi har haft nogle gode drøftelser, men vi er ikke færdige. Derfor har jeg indkaldt til møde torsdag, og så bliver vi forhåbentlig færdige der," siger Henrik Sass Larsen.

Og det er vigtigt, mener ministeren.

Ny finansiel storm

"Det her er godt for Danmark, for hvis vi får en sifi-aftale, betyder det, at der er tryghed for borgerne i Danmark. Kommer vi ud i en ny finansiel storm, så kan vi selv ride den af," siger Henrik Sass Larsen.

Den kommende bankpakke vil stille skrappere krav om kapitalbuffere til storbanker og realkreditinstitutter, der er så store, at det vil gøre virkelig ondt på dansk økonomi, hvis de går ned.

Syv såkaldte sifi'er

Det er de såkaldte sifi-institutter, og ifølge Børsens oplysninger vil der blive udpeget syv af slagsen.

Det er Danske Bank, Nordea Danmark, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit, BRFKredit og som noget nyt også landbrugets realkreditinstitut DLR.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis