Efter at have trukket stikket til otte finske sommersæson-ruter fra Helsinki har SAS nu også besluttet at lukke vintersæson-ruten mellem Helsinki og Geneve.
Dermed har det skandinaviske luftfartsselskab trukket sig fra samtlige ruter mellem Finland og Europa.
Det skriver branchesitet Check-in.
"Rutetilpasningerne i Finland er en prioritering i forhold til, hvad der er mest økonomisk for SAS at gøre. Det er mest lønsomt for os at operere fra hjemmemarkederne i Norge, Sverige og Danmark, som performer bedre, og derfor prioriterer vi vores trafikprogram til, fra og inden for Skandinavien med fokus på skandinaviske rejsende," siger Trine Kromann-Mikkelsen, pressechef i SAS til Check-in.
SAS har i denne sommer en enkelt rute fra Helsinki foruden hub-ruterne til Skandinavien. Det er sæsonruten til Split i Kroatien, som selskabet har valgt at holde fast i fra sidste sommersæson.
"Ser vi muligheder for eksempelvis lønsomme leisure-ruter til og fra Helsinki og Europa, så er det fortsat interessant for SAS," siger Trine Kromann-Mikkelsen og tilføjer, at Helsinki er et vigtigt marked for SAS.
Check-in understreger dog, at reduktionen i antallet af ruter fra Helsinki ikke er ensbetydende med, at trofaste SAS-rejsende skal se langt efter SK-afgange fra Helsinki.
SAS har opbygget en regulær luftbro mellem Helsinki og Stockholm samt mellem Helsinki og København, hvor der flyves op til henholdsvis ti og otte gange dagligt i hver retning.
/ritzau/FINANS