Regeringens stort anlagte forsøg på at få pensionsmilliarderne ud i landets små og mellemstore virksomheder hænger i en tynd tråd.
Både banker og pensionsselskaber har lagt afstand til planen om at udstede erhvervsobligationer til puljer af mindre selskaber, men nu meddeler landets tredjestørste pensionsselskab Sampension, at de vil give de nye erhvervsobligationer en chance.
”Vi vil gå i dialog med en bank eller to om at finde en konkret udmøntning af det her lovforslag for at finde en model, der rent faktisk virker,” siger Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension.
Kapital til mindre virksomheder
De nye erhvervsobligationer er erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) forsøg på at give landets mindre virksomheder flere muligheder for at hente kapital. I december vedtog Folketinget en lov, der gør det muligt for banker at pulje forskellige lån til virksomheder og udstede obligationer med sikkerhed i lånepuljen. På den måde kan pensionsselskaberne købe obligationerne og dermed sende kapital ud i virksomhederne.
Læs mere:Storbanker sig nej til nye erhvervsobligationer
Men modellen møder kritik fra flere sider. Flere pensionsselskaber mener, at de kommer til at investere i blinde, fordi de ikke kan gennemskue, hvad bankerne samler i lånepuljerne. Andre, både banker og pensionsselskaber, mener slet ikke, at der er et behov de nye erhvervsobligationer, fordi bankerne kan låne ud til en lavere rente, end pensionsselskaberne vil kræve i afkast.
Alligevel vil Hasse Jørgensen, der for nylig blev næstformand i brancheforeningen Forsikring & Pension (F&P), altså prøve at udnytte den nye lovgivning.
Som lovgivningen ser ud, kan blive svært for en investor at gennemskue, hvad det er for en pulje af lån, som bankerne samler. Og bankerne har endda mulighed for at udskifte lån uden investorernes indflydelse. Hvorfor synes I, at det er ok?
”Det ved jeg heller ikke, om vi gør. Vi synes, at der er skabt en ramme i form af lovforslaget. Det, du beskriver der, er nogle uhensigtsmæssigheder, man kunne forestille sig i en given konstruktion. Vores mål er, at man i den konkrete udarbejdelse af projektet kan indskrive regler, som giver en tilfredsstillende sikkerhed for os,” siger Hasse Jørgensen.
Banken skal også tage risiko
Hasse Jørgensen peger på, at Sampension vil have banken, der udsteder obligationen, til at tage lige så stor risiko, som pensionsselskabet skal gøre.
”I det omfang, vi kommer til at opleve tab på sådan en kreditportefølje, skal vi være helt sikre på, at banken oplever det samme symetriske tab. Også på en måde så banken kan mærke det,” siger Hasse Jørgensen.
Danske Bank synes, at det er passende, hvis bankerne selv sidder på 5 pct. Hvad synes du? Hvor meget skal banken selv have hånden på kogepladen for, at I føler jer trygge?
”Lige så meget som os. Jeg vil ikke ind i en debat om 5 pct. eller ej, men det er vigtigt for os, at man er sammen i denne her båd. Den portefølje, vi får, skal være et tværsnit af det, som banken selv har, og det er den på en måde, hvor det bestemt også er ubehageligt for banken, hvis det er ubehageligt for os.”
Det lyder som om, at i hvert fald en stor bank, skal tage mere risiko end 5 pct., hvis tabsrisikoen forholdsmæssigt skal være den samme?
”Jeg vil ikke forholde mig til 5 pct., men du har sikkert ret i, at vores forudsætning er nok en lidt anden, end den der umiddelbart er tænkt. Men vi forestiller os, at der kan skrives noget ned i en konkret aftale, som tilfredsstiller det behov, vi har for at kunne være sikre på, at vi er i samme båd,” siger Hasse Jørgensen.
Forlænger rentekurve
Efter at pensionsselskaber som AP Pension, Pensam og PFA udtalte sig negativt om den nye model, indgik F&P d. 20. december en aftale med Henrik Sass Larsen om, at pensionsselskaberne konstruktivt skal se på mulighederne for de nye erhvervsobligationer. Det skete i forbindelse med, at pensionsselskaberne indgik en aftale om at forlænge den såkaldte rentekurve, der intet har med erhvervsobligationer at gøre.
Det var overraskende for mange, at erhvervsobligationerne pludselig blev inddraget i aftalen om rentekurven. Det kunne ligne, at pensionsselskaberne fik vredet armen om. Er det også det, der er sket?
”Der har jo været et klart politiske ønske om at få det her element med ind. Jeg vil ikke sige vredet armen om. Når to parter indgår en aftale, er det jo nogle synspunkter, der står over hinanden, hvor man forhandler og ender med et resultat,” siger Hasse Jørgensen.
Men det var vel ikke givet, at erhvervsobligationerne skulle ind i en aftale om rentekurven?
”Det var vel ikke givet, nej. Men du skal også bemærke, at det, der ligger i aftalen, er et tilsagn om konstruktivt at gå ind i processen. Det er jo ikke et tilsagn om et bestemt milliardbeløb,” siger Hasse Jørgensen.
Både banker og pensionsselskaber har lagt afstand til planen om at udstede erhvervsobligationer til puljer af mindre selskaber, men nu meddeler landets tredjestørste pensionsselskab Sampension, at de vil give de nye erhvervsobligationer en chance.
”Vi vil gå i dialog med en bank eller to om at finde en konkret udmøntning af det her lovforslag for at finde en model, der rent faktisk virker,” siger Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension.
Kapital til mindre virksomheder
De nye erhvervsobligationer er erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) forsøg på at give landets mindre virksomheder flere muligheder for at hente kapital. I december vedtog Folketinget en lov, der gør det muligt for banker at pulje forskellige lån til virksomheder og udstede obligationer med sikkerhed i lånepuljen. På den måde kan pensionsselskaberne købe obligationerne og dermed sende kapital ud i virksomhederne.
Læs mere:Storbanker sig nej til nye erhvervsobligationer
Men modellen møder kritik fra flere sider. Flere pensionsselskaber mener, at de kommer til at investere i blinde, fordi de ikke kan gennemskue, hvad bankerne samler i lånepuljerne. Andre, både banker og pensionsselskaber, mener slet ikke, at der er et behov de nye erhvervsobligationer, fordi bankerne kan låne ud til en lavere rente, end pensionsselskaberne vil kræve i afkast.
Alligevel vil Hasse Jørgensen, der for nylig blev næstformand i brancheforeningen Forsikring & Pension (F&P), altså prøve at udnytte den nye lovgivning.
Som lovgivningen ser ud, kan blive svært for en investor at gennemskue, hvad det er for en pulje af lån, som bankerne samler. Og bankerne har endda mulighed for at udskifte lån uden investorernes indflydelse. Hvorfor synes I, at det er ok?
”Det ved jeg heller ikke, om vi gør. Vi synes, at der er skabt en ramme i form af lovforslaget. Det, du beskriver der, er nogle uhensigtsmæssigheder, man kunne forestille sig i en given konstruktion. Vores mål er, at man i den konkrete udarbejdelse af projektet kan indskrive regler, som giver en tilfredsstillende sikkerhed for os,” siger Hasse Jørgensen.
Banken skal også tage risiko
Hasse Jørgensen peger på, at Sampension vil have banken, der udsteder obligationen, til at tage lige så stor risiko, som pensionsselskabet skal gøre.
”I det omfang, vi kommer til at opleve tab på sådan en kreditportefølje, skal vi være helt sikre på, at banken oplever det samme symetriske tab. Også på en måde så banken kan mærke det,” siger Hasse Jørgensen.
Danske Bank synes, at det er passende, hvis bankerne selv sidder på 5 pct. Hvad synes du? Hvor meget skal banken selv have hånden på kogepladen for, at I føler jer trygge?
”Lige så meget som os. Jeg vil ikke ind i en debat om 5 pct. eller ej, men det er vigtigt for os, at man er sammen i denne her båd. Den portefølje, vi får, skal være et tværsnit af det, som banken selv har, og det er den på en måde, hvor det bestemt også er ubehageligt for banken, hvis det er ubehageligt for os.”
Det lyder som om, at i hvert fald en stor bank, skal tage mere risiko end 5 pct., hvis tabsrisikoen forholdsmæssigt skal være den samme?
”Jeg vil ikke forholde mig til 5 pct., men du har sikkert ret i, at vores forudsætning er nok en lidt anden, end den der umiddelbart er tænkt. Men vi forestiller os, at der kan skrives noget ned i en konkret aftale, som tilfredsstiller det behov, vi har for at kunne være sikre på, at vi er i samme båd,” siger Hasse Jørgensen.
Forlænger rentekurve
Efter at pensionsselskaber som AP Pension, Pensam og PFA udtalte sig negativt om den nye model, indgik F&P d. 20. december en aftale med Henrik Sass Larsen om, at pensionsselskaberne konstruktivt skal se på mulighederne for de nye erhvervsobligationer. Det skete i forbindelse med, at pensionsselskaberne indgik en aftale om at forlænge den såkaldte rentekurve, der intet har med erhvervsobligationer at gøre.
Det var overraskende for mange, at erhvervsobligationerne pludselig blev inddraget i aftalen om rentekurven. Det kunne ligne, at pensionsselskaberne fik vredet armen om. Er det også det, der er sket?
”Der har jo været et klart politiske ønske om at få det her element med ind. Jeg vil ikke sige vredet armen om. Når to parter indgår en aftale, er det jo nogle synspunkter, der står over hinanden, hvor man forhandler og ender med et resultat,” siger Hasse Jørgensen.
Men det var vel ikke givet, at erhvervsobligationerne skulle ind i en aftale om rentekurven?
”Det var vel ikke givet, nej. Men du skal også bemærke, at det, der ligger i aftalen, er et tilsagn om konstruktivt at gå ind i processen. Det er jo ikke et tilsagn om et bestemt milliardbeløb,” siger Hasse Jørgensen.
